Historisk viden

Hvad er Asatro i dag?

Thor og Odin lever stadig i bedste velgående her 1000 år efter vikingetiden. Mange tror, at asatroen – troen på de nordiske guder – forsvandt med kristendommens indførelse. Det gjorde den ikke, men den måtte foregå i det skjulte, for eksempel under kristent dække. I dag findes der i Danmark mellem 500 og 1000 asatroende, der dyrker de gamle nordiske guder. 

Ligesom i vikingetiden mødes moderne asatroende under åben himmel. Her blóter de – hylder og ofrer til guderne. De asatroende ærer guderne ved at drikke en skål for dem og indtage et festmåltid. Skålen kan for eksempel være for frugtbarhedsguderne Njord og Frej ”for gode år og fred” med ønsket om velstand og god høst. Den allersidste skål er en personlig skål. Her kan den unge hylde Freja med ønsket om at blive gravid eller om evig kærlighed. Står man over for en udfordring, kan Thor hyldes for at få styrke til en kommende prøvelse, eller Odin kan påkaldes med ønsket om visdom.

Den moderne asatro ligger ikke i direkte forlængelse af vikingernes tro. Der er tale om en religiøs genoplivning og genfortolkning, fordi de skriftlige kilder herom er få. Som oftest findes kun brudstykker skrevet af undrende kristne munke eller korte bemærkninger i sagaerne.

Hvad er Asatro?

Asatro er dyrkelsen af de gamle nordiske guder. Troen handler dog ikke kun om guder, men også om dyrkelsen af jætter og forfædre. Asatro er en nyere betegnelse, der vandt frem i det 19. århundrede. Vikingerne havde ikke et navn for deres religion, da de mødte kristendommen. Derfor kaldte de deres religion for ”den gamle skik” (Forn Sidr) modsat kristendommen, der var den nye skik.

Det største asatrossamfund i Danmark kaldes netop Forn Sidr. Det blev stiftet i 1997 og har ca. 600 medlemmer. Det er samtidig det eneste godkendte asatrossamfund i Danmark. Det blev det i 2003. De troende er organiseret i grupper over hele landet, også kaldet for blotlaug. Desuden er der en del, som vælger at praktisere for sig selv.

Der findes også asatroende i Sverige, Norge og Island samt nogle enkelte grupper i Storbritannien og USA.

En genoplivelse af ”den gamle skik”

De asatroende genopliver vikingernes tro ud fra myter overleveret i de skriftlige kilder, primært den Ældre og den Yngre Edda. Da der ikke findes nogen overordnet fortolkning af kilderne, udøves troen, så den giver den bedste mening for den enkelte.

For at mærke kraften fra forfædrene tager de asatroende ud til førkristne kultsteder, når de bloter. Det kan eksempelvis være en gravhøj fra bronzealderen eller en skibssætning fra vikingetiden.

Blotofrene ledes af en Gode (mandlig kultforretter) eller Gydje (kvindelig kultforretter). Det foregår i reglen på den måde, at deltagerne danner en ceremoniel cirkel. På den måde skabes ”et helligt rum” – en slags portal til gudernes verden inde i cirklen. I cirklen hylder deltagerne nu deres guder indtil cirklen igen åbnes ceremonielt. Hvilke guder der anråbes, afhænger af årstiden og af emnet.

Blotene udføres ca. fire gange om året - ved vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. Vinter- og sommersolhverv er henholdsvis årets korteste og længste dag. Mens ved forårs- og efterårsjævndøgn er dagen og natten lige lange. 

Fakta om Asatro

Vikingernes måde at inddele året på hang nøje sammen med arbejds- og dagliglivets gøremål. Inddelingen tog udgangspunkt i solens årlige forløb og i bestemte månefaser.

For vikingerne begyndte året med vinterhalvåret omkring den 13. oktober. Vikingerne indledte vinterhalvåret med et stort og offentligt høstblot, og de afsluttede det med et tilsvarende sejrsblot, når foråret stod for døren omkring den 14. april – for nu begyndte krigssæsonen. Herimellem fejrede vikingerne også vintersolhverv, der begyndte omkring den 21. december – årets korteste dag. Nu begyndte året at gå mod lysere og varmere tider. Den største højtid i vinterhalvåret var som i dag julen. Den begyndte midt i januar, og festen varede ikke én dag men i ugevis.

Sommerhalvåret brugte vikingerne til at samle forråd. Ved sommersolhverv, også kaldet Midsommerblot, omkring den 21. juni fejrede vikingerne årets længste dag – vores Sankt Hans. Nu begyndte året igen at gå mod mørkere tider. Ved efterårsjævndøgn blev dagen og natten igen lige lange. Mørket havde endnu en gang sejret over lyset, og vinterhalvåret begyndte på ny.

Del denne side