Historisk viden

Vikingerne på togt

Vikingetidens store søtogter

Fundamentet under vikingetidens store søtogter var skibsteknologien. Vikingeskibet var et stykke højteknologi, der byggede på århundreders udvikling og erfaring. De udmærkede sig ved deres lille køl, der gav dem en lav dybgang. Det gjorde selv de største havgående krigsskibe i stand til at sejle helt ind på stranden og op ad floder. Denne taktik førte bl.a. til belejringen af Paris i år 885. Den nuværende franske hovedstad var i vikingetiden en mindre, befæstet by beliggende på øen Île de la Cité midt i Seinen.

De første vikingetogter

De første vikingetogter var knap så ambitiøse projekter. De var hurtige overraskelsesangreb af berigelseskarakter, oftest kun med ganske få skibe involveret. I løbet af 800- tallet ændrede angrebene sig dog. Nu var det hele invasionsstyrker, der på organiseret vis, år efter år satte sejl fra de skandinaviske kerneområder.

Vikingerne var i høj grad opportunister, og udover at plyndre og skaffe trælle blandede de sig ofte i lokalpolitiske forhold. Vi har mange eksempler på vikingehære, der fungerede som lejesoldater i blandt andet Frankerriget og England. Disse hære blev belønnet godt og undertiden blev de tildelt land af lokale fyrster eller konger efter endt tjeneste.

Vikingerne drog ikke altid ud med krig for øje. Fund af store lastskibe og rige handelsbyer giver et mere nuanceret billede af perioden. Det var en tid, hvor handel med alt fra trælle til silke og jern blomstrede. Fund af arabiske sølvmønter i Skandinavien og en lille Buddha figur fra Sverige vidner om, hvor fjerne forbindelserne kunne være.

"Fredelige" vikingefund

Nogle vikinge-fund fortæller fredelige historier. Således er der efterhånden fundet mere end 200 små brocher af bronze i Danmark. De er lavet ude i Europa men er efterfølgende taget med til Danmark. De er hverken af sølv eller af guld, men derimod af ”billig” bronze. Og de var meget populære i Europa – det var almindelige folks ”hverdagssmykker”.

At de findes i så stort tal i Danmark kan skyldes, at de er blevet indkøbt af vikinger på tur som ”souvenirs”, eller at en udenlandsk købmand kan have solgt dem i Danmark. De her små ”billige” brocher er ikke plyndringsgods, som vikingerne er gået målrettet efter. Snarere har vikingerne indkøbt dem. Brocherne viser os de venlige handelskontakter mellem vikingerne og deres naboer.

Del denne side