Historisk viden

Vikingernes tøj og smykker

Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper.

Ligesom mænd og kvinder i dag klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer som uld og hør, vævet af kvinderne selv.

Derimod viser fund fra rige grave, at i hvert fald dele af tøjet var importeret. Overklassen fremviste deres rigdom ved at pynte sig med silke og guldtråde fra så fjerne egne som Byzans. Ligesom i dag peppede vikingerne deres tøjstil op med smykker og pels fra forskellige dyr. Nogle vil mene, at vikingerne var lidt pyntesyge.

Kvindetøj

Kvinden gik i selekjole med underkjole indenunder.

Selekjolen er formentlig en kropsnær kjole syet sammen af én bane stof. Den kunne være åben eller syet sammen i siderne. Desuden kunne der sys kiler i kjolen for at give den form.
Selekjolen sad over brystet og blev holdt op af en strop over hver skulder. Stroppen blev sat fast foran på brystet med et skålformet spænde. Mellem spænderne hang tit en perlekæde.

Under sejekjolen bar kvinden underkjolen – særken. Undersøgelser viser, at de danske vikingekvinder foretrak en glat særk, mens de svenske vikingekvinder gik i plisserede underkjoler.  Der har altså været et element af mode inderst inde.

Over skuldrene kunne kvinden bære en kappe, som blev holdt sammen med et lille rundt eller trefliget spænde. Kappen såvel som kjolen kunne være pyntet med vævede borter og bånd af pels.

Om livet bar kvinden et bælte med små læderpunge til opbevaring af småting som synåle og ildstål. Ildstål var et bukket stykke jern, som blev brugt til at lave gnister med.

På fødderne havde hun lædersko.

Børnetøj

Børnenes tøj afspejlede deres forældres både i type og rigdom. Små piger bar særk, mens smådrenge bar kofte og bukser. Efterhånden som de voksede til, fik de flere stykker af de voksnes klædedragt.

Vikingekvinder med på togt?


Den arabiske diplomat Ibn Fadlan beretter, at tilrejsende vikingekvinder i Rusland bar perler af grønt glas. På brystet havde de en æske af jern, sølv, kobber eller guld. I denne æske hang der en kniv. Æsken, som nævnes, er muligvis det smykke, som arkæologerne kalder for et skålspænde.

Skålspænderne er fundet i de forskellige egne af Europa hvor vikingerne bosatte sig, for eksempel i England, Irland, Rusland og Island. Det viser, at vikingekvinder måske var med på togt.

Mandetøj

Manden kunne være iklædt kofte, bukser og kappe.

Koften minder mest om en langærmet skjorte uden knapper og kunne gå helt ned til knæene. Over skulderen bar manden en kappe, som blev lukket med et spænde. Kappen var samlet over den arm man trak sværdet eller øksen med. På den måde kunne man se, om en viking var højre- eller venstrehåndet.

Der kendes ikke så meget til buksernes udformning. Der var måske tale om en art pludderbukser, som var bundet op under knæet. Pludderbuksene må have krævet strømper eller viklers om skinnebenene. Viklers er en form for benvarmere – et langt smalt stykke stof, der vikles gentagne gange rundt om benene for at give varme. På fødderne havde manden lædersko eller støvler.

Da tøjet hverken havde lommer eller elastik, havde manden et bælte eller en snor spændt rundt om hoften for at holde på tøjet. I bæltet kunne han bære pung og kniv. Pungen kunne indeholde så forskellige ting som ildstål, kam, neglerenser, spillebrikker og sølvmønter.

Nogle mænd gik også med en hue, som enten var spids eller rundpuldet. Huen var lavet af stof eller skind.

På videoen kan du se hvordan en velhavende vikingekriger ville klæde sig på, når han gjorde sig klar til kamp.

Vikingekrigerens tøj

Krigeren bar ud over sit tøj våben. Det kunne bestå af økse, sværd, hjelm, spyd, lanse og et rundt skjold. Jern var dyrt i vikingetiden, og det var langt fra alle, der havde fuldt våbenudstyr.

Vandtæt tøj i vikingetiden


Vikingerne kendte også til regntøj. Regntøjet var lavet af skind behandlet med bivoks for at gøre det blødt og fiskeolie for at gøre det vandtæt.

Den byzantinsk hofmode - inspiration til overklassen

I vikingetiden havde overklassen kontakt til mange forskellige dele af verden. Dette afspejles i klædedragten, hvor særligt den byzantinske hofmode inspirerede den danske overklasse.

Det ses i de danske gravfund fra det sene 900-tal, at vikingeoverklassen indgik i et kristent europæisk hofmiljø med kontakt til Byzans. I disse kredse var silkestof noget af det mest eftertragtede. Silke var nemlig forbundet med prestige. Det var et levn tilbage til den byzantinske kejser Justinian (år 527-565), der brugte silke til at fremhæve sin magt. Byzans bevarede de efterfølgende 600 år monopolet på at fremstille silke i Europa.

Udover silke kunne også farver signalere rigdom og magt. Her var det især de klare blå og røde farver, der var eftertragtede. Disse finder vi hos Mammen-fyrsten fra Bjerringhøj i Jylland. Hans røde og blå dragt var en stormand værdig.

Materialer og farvning

Tøjet blev vævet i mange forskellige farver. Når man fremstillede farvet garn i vikingetiden, kogte man det sammen med forskellige planter, der afgav farve. De farver, arkæologerne kender fra vikingetidens dragter, er gul, rød, lilla og blå. Den blå farve finder man kun i de rige grave – det var en kostbar farve. Den blå farve fik man fra den lokale plante vajd eller farvestoffet indigo, som man købte fra udlandet.

Omkring 40% af stoffundene fra vikingetiden kan bestemmes som hør. Hør må derfor have været en vigtig plante til fremstilling af vikingetidens tøj. Forsøg viser, at der skal mere end 20 kg hørplanter til stoffet i en kofte. Og at arbejdet - fra hørren blev sået til skjorten var syet – sandsynligvis krævede næsten 400 arbejdstimer.
Flere steder i landet er der fundet specialpladser, hvor man har produceret hør i næsten industriel skala. Hør tolkes derfor som en vigtig handelsvare i vikingetiden.

Smykker i vikingetiden

Mænd og kvinder fra alle samfundslag brugte smykker i form af armringe, halskæder og spænder. Nogle af smykkerne var til pynt og kunne vise rigdom. Andre som spænderne var ofte til praktisk brug og blev brugt til at holde sammen på tøjet eller kappen. Der var også smykker, der havde symbolsk værdi. Det kunne for eksempel være Thors-hammer.

Øreringe brugte vikingerne tilsyneladende ikke. Det var ikke fordi, vikingerne ikke kendte til dem. Vikingerne måtte have kendskab til sådanne fra deres togter syd for Østersøen, hvor de mødte slaviske folkeslag.

Smykker kunne udføres i så forskellige materialer som træ, glas, rav, bronze og guld. De var ofte dekoreret med geometriske figurer, flettede bånd, dyrehoveder og gribedyr.

Del denne side