Historisk viden

Vikingernes mad

Glem alt om fedtforskrækkelse. Vikingerne havde brug for al den energi i form af fedt, de kunne få – ikke mindst om vinteren. På menukortet var der kød, fisk, grøntsager, korn og mælkeprodukter. Søde sager blev indtaget i form af bær, frugter og honning – så det var altså ikke det skjulte fedt og sukker, der gav vikingerne problemer. Og dog… Vikingerne blev i England ofte kaldt de forslugne. De drak og spiste simpelthen alt for meget efter englændernes opfattelse.

I dag er vores madkultur præget af globaliseringen, hvor råvarer fra hele verden kan købes året rundt. I vikingetiden skulle husholdningen derimod planlægges og tilpasses årstiderne. Den typiske viking var selvforsynende. Det var bonden, som havde sine husdyr og afgrøder på marken. Der var dog også mennesker, der ikke producerede al deres mad selv, men som i stedet købte ”take-away”. Det kunne være smeden eller fiskeren, der fik sit behov for mad dækket ved at handle eller bytte på det lokale marked.

Skriftlige kilder fortæller om mad


De historiske tekster, der giver os viden om den mad, vikingerne spiste, er typisk lidt senere end vikingetiden. Derfor må man være varsom med disse oplysninger. Langt bedre kilder til belysning af vikingekøkkenet er planterester og knogler fundet ved arkæologiske udgravninger i forrådsdepoter, stolpehuller, ildsteder og affaldslag.

Et typisk vikingemåltid


I kvadet om Harbard og Tor beskrives et typisk vikingemåltid. Tor forsøger at overtale færgemanden Harbard – Odin i forklædning – til at bringe ham tørskoet over et sund: Færg mig over sundet, så fodrer jeg dig i morgen! Madkurv har jeg på ryggen, aldrig var maden bedre. Jeg spiste i fred hjemme før jeg fôr, sild og havre, så jeg er stadig mæt.

Del denne side