Historisk viden

Skinddragter i ældre jernalder

Beklædningsgenstande i skind udgør en vigtig del af dragterne fra ældre jernalder. Ca. 40% af alle dragtdele fundet i tørvemoserne er fremstillet i skind. Størstedelen er skindkapper, men andre dragter kendes også, som f.eks. kilten fra Søgårds Mose II nær Viborg og tunikaen fra Møgelmose nær Jelling i Sydjylland. Beklædningsdelene af skind er generelt velbevarede, og vi kan se, at de er tilskårne efter standardmodeller, som viderefører en lang dragttradition. Skindtøj omfatter kapper, huer, kilte, tunikaer, bælter, lædersko, samt tasker. De fleste mosefundne skind stammer fra tamdyr: får, ged og kvæg. Der er ganske få eksempler på skind fra vilde pattedyr: hjort, odder og ulv.

Tunika
Den eneste beklædningsgenstand med ærmer blandt de danske mosefund er en tunika, som stammer fra Møgelmose nær Jelling i Sydjylland. Den er dateret til romersk jernalder og passer fint med de dragttendenser, som kan registreres i tekstilmaterialet fra denne periode.

Skindkapper
I ældre jernalder var skindkappen en væsentlig del af beklædningen, og den blev anvendt af både mænd, kvinder og børn. Kapperne findes i to modeller, som blev fremstillet af mange specielt tilskårede stykker skind. De blev sandsynligvis lavet på mål i forholdet højde-vidde 2:5. Kappernes design, tilskæring og syninger vidner om, at de sandsynligvis blev fremstillet i de enkelte husholdninger af øvede håndværkere. I visse tilfælde blev kapperne brugt, til de var slidt op. Det kan vi se ud fra den grundige reparation og lapning. Ofte er kapperne fundet i par, og vi ved, at de kunne bæres med den ene uden på den anden; den yderste kappe med pelssiden udad, og den inderste med pelssiden indad. Sandsynligvis kunne kapper anvendes ganske fleksibelt afhængigt af vind og vejr.

Symmetriske kapper er trapezformede med krave, revers og ofte forstærkede bindebånd. Normalt er kappen fremstillet af syv større skind: fem næsten rektangulære skin (to foroven, tre forneden) placeret midt bag og to aflange L-formede skind som forstykker. Mindre stykker skind udgør hjørnerne på den nederste del af forstykkerne. De symmetriske kapper var tilsyneladende åbne midt for. Vi kender til eksempler på denne type kapper fra Borremose I og Baunsø Mose i Himmerland, og Karlby Mose i Djursland.

Asymmetriske kapper har en skrå halsudskæring, mens de store midterskind er asymmetrisk skåret og syet sammen. I nogle tilfælde er fire større rektangulære skind (et foroven og tre forneden) syet sammen og udgør den centrale del af kappen. Den skrå halsudskæring kunne tyde på, at kappen ikke blev båret med åbningen midt for. Nogle af de asymmetriske kapper kan have været båret med den ene arm fri, sådan at kappen var lagt over den anden skulder og havde åbningen under den frie arm. En velbevaret asymmetrisk kappe stammer fra Haraldskær nær Vejle.

Skindhuer

Spidse huer fremstillet af adskillige stykker af skind syet sammen lader til at have været båret af mænd. De er fundet i Tollund nær Silkeborg og Søgårds Mose I ved Viborg. En tredje skindhue fra Rørbæk Mose i Himmerland er beskrevet sammen med et mandligt moselig, der nu er gået tabt.

Bælter
Bælter, simple læderbånd og mere udførligt fremstillede flettede bånd er fundet sammen med moselig fra Tollund nær Silkeborg, Krogens Mølle Mose nær Brovst og Borremose II i Himmerland.

Tasker
I mosefundet fra Vesterris i Himmerland indgik en stor firkantet lædertaske. Den minder i udformningen om de meget mindre tasker fra Hvidegård og Garderhøj nord for København, som er dateret til bronzealderen. En anden type taske er udformet som en slags rygsæk og lavet af en komplet dyrehud, som eksempelvis tasken fra Oksenbjerg ved Give i Sydjylland.

Del denne side