Historisk viden

Mænd gik med sværd

Mandens fornemste genstand var sværdet. Det blev det vigtigste våben og mandens følgesvend igennem hele bronzealderen. Sværdet var ikke blot et våben til kamp, det var et kendetegn for høj rang. Også spyddet og lansen var vigtige våben, men de angav ikke status på samme måde som sværdet. Der er fundet mange sværd fra bronzealderen i Danmark. Sværd blev givet med som gaver i rige mandsgrave, og et sværd kunne også bruges som offer til de guddommelige magter, som havde hjemme i søer og moser.

Mænd og sværd på helleristninger

Folk var næppe mere krigeriske her end andre steder. Selv om krig og ufred kunne være en del af tilværelsen, blev sværdet brugt til andet end kamp. På helleristninger ses sværdet som en del af mandsdragten. Sværdskeden stikker bagud. Som et tegn på værdighed blev sværdet båret ved festlige lejligheder, ved religiøse ceremonier og processioner. Det ses aldrig brugt i kamp, og der ses ingen faldne krigere på billederne.

Den ændrede gravskik

I yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) ændredes gravskikken fra jordfæste til ligbrænding. De brændte ligrester og gravgaver blev nedlagt i en urne af ler, som blev sat ned i kanten af en gravhøj. Gravgaverne var nu mere beskedne og kunne bestå af nåle, knapper og toiletudstyr som rageknive og pincetter. I urnegravene er mandens værdighedstegn, sværdet, erstattet af et miniaturesværd af bronze.

Del denne side