Historisk viden

En klapstol fra bronzealderen

Den store gravhøj fra bronzealderen med det forjættende navn Guldhøj ligger i Sønderjylland, og den blev udgravet i 1891. Højen indeholdt, blandt andet, en egekiste med en gravlagt mand. I fodenden lå en meget usædvanlig genstand – en klapstol! Den fornemme lille stol, som var meget velbevaret, var af asketræ med udskårne mønstre med indlagt sort beg. Sædet var af odderskind, kun en stump er dog endnu bevaret. Klapstolen dateres til anden halvdel af 1400-årene f.Kr.

Klapstolen fra Guldhøj er den eneste fuldstændigt bevarede stol fra bronzealderen i Europa. Der kendes imidlertid flere fund af fragmenterede klapstole, eksempelvis fra Store Høj i Vestjylland, men også i Sverige og Nordtyskland han man fundet rester af denne type klapstole.

 

 

TEST

Del denne side