Historisk viden

Egtvedpigens grav

Da Egtvedpigens gravhøj blev udgravet i 1921, var den kun en skygge af sig selv. Jord og materialer var blevet kørt bort fra den. Alligevel var der en velbevaret grav i højens østlige del. Egtvedpigen lå i en såkaldt egekiste – en udhulet, afbarket egestamme, hvor den ene halvdel fungerede som kiste og den anden som låg.

Alt lå i kisten, som det gjorde ved begravelsen for næsten 3500 år siden. Inden Egtvedpigen blev lagt i kisten, havde man foret den med et koskind. Forsigtigt blev hun med sit gravgods lagt på det bløde skind. Derefter dækkede man hende med et uldtæppe, og kisten blev lukket. Da man, næsten 3500 år senere, åbnede kisten igen, var der ikke meget tilbage af selve Egtvedpigen. Det koskind, hun lå på, var også forvitret – huden var rådnet bort, hårene var bevaret. Men i disse hår kunne man ane omridset af hendes krop. Endnu i dag kan man se, hvordan vægten af den døde piges krop har trykket hårene ned. En lille røllikeblomst blev lagt på kistens kant, før låget lagdes på – rølliken afslører, at Egtvedpigen blev lagt i sin grav om sommeren.

Egtved ligger i det sydlige Jylland, ikke langt fra Vejle. Egtvedpigens smukke bælteplade er lavet af bronze, som måske kom til Vejle-egnen takket være bronzealderens forbindelser sydpå.

Del denne side