Historisk viden

Våbenofre i jernalderen

Fjenden … tilintetgjorde alt, hvad der var faldet i deres hænder i et uhørt og indtil nu ukendt forbandelsesritual; klæder sønderreves og kastedes bort … mændenes brynjer sønderhakkedes … menneskene blev hængt i træerne med en strik om halsen, således at der hverken tilfaldt sejrherren noget bytte eller den besejrede nogen barmhjertighed.”

Historikeren Paulus Orosius’ (385-420 e.Kr.) beskrivelse af, hvordan germanerne ofrede erobret krigsbytte, passer godt med det vi ved i dag. I 20 danske moser er der fundet store mængder våbenudstyr fra jernalderen, som ofte viser spor af rituel ødelæggelse. De store fund tilhører især det 3.-4. årh. e.Kr. Flere af de store våbenofferfund er måske takofre til guderne for sejren. Mindre våbenofre behøver ikke nødvendigvis at være erobret krigsbytte, men kan blot være almindelige ofringer. Den stigende mængde våben i ofrene i århundrederne e.Kr. viser, at krigerideologi og militæret begyndte at få en vigtig rolle i samfundet. Høvdinge og fyrster konkurrerede i stigende grad om landområder. Det kunne udløse militære konflikter, og det blev livsvigtigt for magthaverne at råde over en stærk hær.

Del denne side