Historisk viden

Bronzespanden fra Keldby

Bronzespanden fra Keldby blev fundet i 1826. Vi kender ikke det præcise findested, men vi ved, at den blev pløjet op på et bakkedrag ved navn Trehøje nær Keldby på Møn. Spanden kan meget vel have tjent som gravurne. Andre værdifulde importerede bronzekar – som den etruskiske vinkande fra Tinghøj i Himmerland – endte som beholder for de brændte ben.

Den gamle bronzespand

Spanden fra Keldby er fremstillet omkring 300 f.Kr. Der har været forskellige bud på, hvor den er lavet. Den kan komme fra Korinth nær Athen, den kan stamme fra værkstederne i den græske koloni Tarent i Syditalien – eller måske fra en af de mange græske kolonier ved Sortehavet. Nogle har ment, at den er fremstillet af etruskerne under græsk indflydelse. I alle tilfælde viser det elegant udførte palmet-ornament, der nærmest danner hvirvler, at vi befinder os i blandt tidens bedste græske eller græsk inspirerede kunsthåndværkere. Den græske verden var stor dengang, med kolonier og byer næsten overalt ved Middelhavet og Sortehavet. Navnet “Keldby-spanden” kan lyde lidt tørt og trist. Man kommer let til at tænke på en gulvspand. Men det er der ingenlunde tale om. Vi står overfor et smukt, græsk bronzekar, der i Sydens solbeskinnede egne blev brugt som beholder for vin ved fest og drikkelag. I hanken har en tjener båret spanden ind, og med øseskeer blev vinen hældt over i drikkebægrene.

 

Bronzespanden – eller snarere vinbeholderen – har været brugt i en årrække før den via forbindelser – måske via keltiske fyrster i Centraleuropa – endelig nåede til Møn. Keldby-spanden står ikke alene. Også andre eksklusive bronzekar, som den etruskiske kedel fra Mosbæk i Himmerland, kom herop via et netværk af forbindelser, der blev etableret i løbet af sidste halvdel af førromersk jernalder. Måske har en mønsk stormand brugt sit bronzekar på samme måde som langt sydpå, men sikkert med hjemlige drikkevarer, lokal frugtvin. Til slut blev han gravlagt i sin fineste vinbeholder i en gammel gravhøj med vid udsigt over det bølgende mønske landskab.

Del denne side