Historisk viden

Stat

20. januar 1848 døde Christian 8. De nationalliberale, som havde rod i det københavnske borgerskab, forstærkede presset mod enevælden for at få en fri forfatning.

Frederik 7. nedsatte en grundlovgivende forsamling sideløbende med borgerkrigen om Slesvig og Holsten i 1848. Resultatet blev Grundloven af 5. juni 1849, Danmarks første frie forfatning.

Med Junigrundloven indførtes en Rigsdag bestående af Folketing og Landsting. Det var husfaderens opgave at repræsentere hele sin husstand i det demokratiske liv. Derfor blev valgretten til de to ting givet til alle mænd over 30 år med fast bopæl og egen husstand.

Ud over kvinderne var fx tyende og omvandrende håndværkere udelukket fra valgret foruden dem, der modtog fattighjælp eller sad i fængsel. Alt i alt medførte grundlovens bestemmelser, at kun ca. 14% af landets befolkning kunne stemme. Dette var dog, set i et samtidigt, europæisk perspektiv, ganske mange.

Del denne side