Historisk viden

Industri

Sidst i 1800-tallet voksede industrien for alvor frem, og tusindvis af mænd og kvinder blev industriarbejdere. For landarbejderen og håndværkeren var det en stor omvæltning, selv om de fleste danske fabrikker var små, sammenlignet med de store industrilandes. Landbruget var endnu det største erhverv, men industriens idealer - fremskridt, vækst, præcision og organisering - kom efterhånden til at præge store dele af samfundet.

Mindre fabrikker kunne indrettes i forhåndenværende bygninger, men efterhånden som nye byggematerialer og -teknikker kom til, fik industribygningerne deres særlige kendetegn.

Trækkraft til fabrikkerne blev især leveret af dampmaskiner, men vandkraft spillede også en rolle. Senere kom gas og elektricitet til. Industriens stadigt voksende produktivitet skyldtes dog ikke kun brugen af maskinkraft, men også en mere effektiv produktionsgang, idet et industriprodukt gik gennem hænderne på mange personer med hver sin specielle opgave. Mål og normer var særdeles vigtige. Fx skulle skruer og møtrikker passe sammen, selv om de var fremstillet på hver sit værksted.

På fabrikkerne producerede kvinder nogle af de varer, som tidligere blev fremstillet af mandlige håndværkere. En af de brancher, som beskæftigede mange kvinder, var tekstilindustrien. For fabriksejerne var kvinder billig arbejdskraft. For kvinderne selv kunne lønarbejde på en fabrik være vejen til økonomisk selvstændighed og uafhængighed af en mandlig forsørger.

En anden billig arbejdskraft i industrien var børn, som i 1872 udgjorde ca. 10% af alle arbejdere. Børnearbejde var især udbredt i visse brancher. Mere end halvdelen af børnene var således beskæftiget i tobaksindustrien.

Del denne side