Historisk viden

Internationale forbindelser i middelalderen

Middelalderen er en international tid. På tværs af landegrænser bliver der handlet med varer fra hele verden. Adelens unge mænd bliver uddannet på Europas universiteter. Romerkirkens store netværk af kirker og klostre har tæt forbindelse med hinanden. Kristne drager på pilgrimsfærd og korstog. Søfarten er basis for både nære og fjerne kontakter.

Købmændene handler med varer fra hele verden

I den tidlige middelalder (1000- og 1100-årene) sejler vikingerne stadig på handelsrejser mod øst. De russiske floder fører dem helt til sølvminerne ved det Kaspiske hav. Samtidig bliver kontakterne mod vest til England, Normandiet og ned i Europa stærkere og stærkere. Det skyldes også, at Danmark er blevet kristent og dermed en del den store pavekirke, styret fra Rom. Handelsvarer bliver hentet fra så fjerne egne som Kina og Indien. Krydderier kommer fra den arabiske verden. Metaller fra Øst- og Centraleuropa og kunsthåndværk fra Syd- og Vesteuropa. Uden for byerne er vejene blot hjulspor, og vogne egner sig kun til transport af varer og mennesker over korte afstande. Skibene er datidens vigtigste transportmiddel, de sejler over havet og ad Europas mange floder.

Ægteskab og uddannelse på tværs af Europa

Kirker og klostre er ikke bundet af landegrænser. De har et fælles internationalt sprog, latin, der både tales og skrives. De er desuden organiseret i et fast netværk af biskopper, præster, munke og andre gejstlige. De rejser på kryds og tværs af de europæiske lande. Stormændene sørger for, at deres sønner og døtre bliver giftet ind i rige og magtfulde familier i ind- og udland. Herved sikrer de deres indflydelse og position. Det bliver almindeligt, at børnene, som et led i deres uddannelse, kommer på opdragelses-ophold hos familie i Europa. I den sene middelalder begynder håndværkssvende at tage på valsen i Europa, inden de slår sig ned som håndværkere i de danske købstæder.

Del denne side