Historisk viden

Krig og militær

Med enevældens indførelse kom nye reformer, der skulle omlægge hæren fra at være en hvervet hær til en udskrevet hær. Hvis lejesoldater blev taget til fange af fjenden, kunne de nemlig uden videre aflægge en ny ed og lade sig indrullere i fjendens hær.

I 1701 indførtes en ny udskrivningsordning, der betød at godsejere skulle stille med en soldat for hver 20 tønder hartkorn. Det betød, at hæren blev styrket med ca. 15.000 mand. Disse nye soldater var bondekarle og ikke professionelle, så derfor skulle de møde hver søndag til to timers eksercits. 

Hæren

Hæren bestod af fodfolk, rytteri og artilleri. 

I 1600-tallet var der to typer fodsoldater: musketerer, der var bevæbnet med musketter, og pikenerer, der var bevæbnet med piker (4-6 m lange stagevåben). I slutningen af 1600-tallet blev bajonetten indført, og soldaten havde nu både nærkampstyrke og ildkraft. 

Ryttere var bevæbnet med rytterpistoler og karabiner (kortløbede geværer). De skulle normalt tæt ind på fjenden for at affyre deres våben. Derefter måtte de tilbage for at lade igen. 

Flåden

I 1600- og 1700-tallet dækkede det danske rige et stort område, der var bundet sammen af havet. Flådens opgave var at transportere den danske hær derhen, hvor der var brug for den. Desuden skulle flåden forhindre fjenden i at landsætte sine hære, og den skulle beskytte de mange danske handelsskibe mod sørøveri. 

Flåden bestod i 1670 af 69 orlogsskibe. De største skibe havde 110 kanoner og en besætning på 600-700 mand. 

Fæstningerne

Fæstninger var vigtige for landets sikkerhed. 1600-tallets udvikling af store, kraftige kanoner førte til en ny måde at lave fæstninger på. Vægten blev nu på jordvolde og fremskudte bastioner. Kastellet i København, som blev anlagt i 1662, er et eksempel på denne fæstningstype. 

Det var meget krævende og dyrt at bygge disse nye fæstninger, men efter den svenske hærs belejring af København i 1658-59 og stormen på byen var det afgørende, at rigets hovedstad blev befæstet bedst muligt. 

Del denne side