Frilandsmuseets historie

Bernhard Olsen køber Ostenfeldgården i 1901
Bernhard Olsen foran indgangen til Frilandsmuseet
Bernhard Olsen med hustruen Laura og datteren Johanne

Frilandsmuseet blev oprettet i 1897, og startede beskedent med ganske få bygninger i et hjørne af Kongens Have i København.

Allerede i 1901 føltes pladsen for trang, og Frilandsmuseets stifter, Bernhard Olsen, købte et stykke jord på 12 tdr. land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle i Sorgenfri

Bernhard Olsen var hele sit liv optaget af folkelig formidling og folkelig og national historie. Han var uddannet teatermaler og besad desuden et stort organisations- og iværksættertalent.

Efter nogle år i den danske teaterverden var han i en årrække direktør for Tivoli i København. Han udviklede og forfinede havens forlystelser og det brede, folkelige program, som Tivoli stadig er kendt for.

I 1885 blev han medstifter af Dansk Folkemuseum. Museet gav sig selv til opgave at indsamle og redde dansk folke- og bondekultur, inden det var for sent. 

Folkemuseets udstillinger hvilede blandt andet på principperne fra Panoptikon, Danmarks første voksmuseum. Her havde Bernhard Olsen leget med scenerier og panoramaer fra den københavnske og danske hverdag.

Folkemuseet indsamlede og formidlede den danske folklore og bondehistorie videre til et bredt, almindeligt publikum ved hjælp af smukke opstillinger og scenarier med indrettede stuer.

Frilandsmuseet var en naturlig udbygning af Folkemuseets virksomhed. Ved at flytte og indrette rigtige landbobygninger kunne folk komme endnu tættere på historien - man kunne besøge historien og gå rundt i den, og de gamle ting kunne ses i rigtige og naturlige omgivelser.

For Bernhard Olsen var bygningerne også i sig selv vigtige vidnesbyrd om den danske kultur- og folkehistorie. Bygningerne var kilder til dansk eller regional egenart, og kilder til Danmarks tekniske og civiliserede udvikling.

Fra begyndelsen blev bygninger fundet og flyttet til Frilandsmuseet. I det hele taget er undersøgelserne af bygningerne inden de flyttedes en af museets vigtigste forskningsindsatser.

Princippet om at indrette bygningerne med genstande i historiske landskaber for at skabe helhedsbilleder er stadig grundstenen i Frilandsmuseets udstillingsprincip. Nøjagtigt som det var for Bernhard Olsen.

Ostenfeldgården og Fuglevad Vindmølle ca. 1901

Begyndelsen

Ostenfeldgården genopført på Frilandsmuseet ved Fuglevad Vindmølle. Gården blev erhvervet til museet i 1901.

Møllen lå på stedet i forvejen, da Bernhard Olsen her i 1901 købte 12 tdr. land for at placere sit Frilandsmuseum på et sted med plads nok.

Ostenfeldgården med den svenske tvillingegård i baggrunden. Ca. 1905

Ved Ostenfeldgården anlagde Bernhard Olsen en sirlig rosenhave i pagt med tidens pyntede stil. Bag gården ses bl.a. museets store skånske tvillingegård, som Bernhard Olsen erhvervede i 1899.

Indgangsbygningen "Island". Ca. 1910

Indgangsbygningen blev opført i oldnordisk stil, og kaldt "Island". Her købte man sin billet, men man kunne også se på udstillinger. Personerne foran Island var i familie med Bernhard Olsen.

Udsigt fra Fuglevad vindmølle ned over Frilandsmuseet

Udsigt ned over Frilandsmuseet fra Fuglevad Vindmølle (ca. 1910). Bagerst ses indgangsbygningen "Island", bygget sammen med en udstillingsbygning, som rummede vogne, landbrugsredskaber og husgeråd i lange rækker.

Bookmark and Share