Det daglige brød

Baggrund: Lægeforeningen og filantropien

Lægeforeningens Boliger - Brumleby – var én af Danmarks første store bebyggelser for mindrebemidlede arbejdere – en social mønsterbydel uden for Københavns volde. En kreds af filantropiske læger - bl.a. E. Hornemann og F.F. Ulrik - stod bag oprettelsen i 1853 af et helt anlæg af sunde boliger omkranset af lys og luft. Til bebyggelsen blev knyttet en lang række institutioner: Mødesal, asyl, badeanstalt, sløjdskole og endelig Københavns første brugsforening fra 1868 med butiksudsalg og bibliotek, kaldet Østerbros Husholdningsforening (ØHF).
Hjælp til selvhjælp
Princippet i al filantropi er, at den ideelt set gives uden hensyn til egen fordel; men i 1800-tallets borgerlige filantropiske initiativer blev vægten lagt på handling inden for det liberale samfunds grundidealer, således at de fattige på lang sigt ikke blot skulle hjælpe sig selv men hele samfundet gennem deltagelse i forebyggende og langsigtede initiativer. Foruden den individuelle, personlige velgørenhed (fx fra arbejdsgivere til deres ansatte eller spontane indsamlinger til mennesker i akut nød) voksede den organiserede/institutionelle filantropi gennem 1800-tallet til et sandt mylder af sociale initiativer, der skulle hjælpe fattige, syge og trængende. Den organiserede velgørenhed bestod i forskellige former for aktiviteter dels direkte materiel hjælp for at afbøde akut nød (bespisning, husly, lægelig omsorg) dels langsigtede projekter i form af hjælp-til-selvhjælp som oprettelse af arbejderboliger, foreninger, hjælpekasser, stiftelser m.v. I forlængelse af disse problemstillinger blev den filantropiske fattighjælp indrettet: Den skulle være åndelig frem for materiel hjælp, den skulle være langsigtet og pragmatisk, og den skulle arbejde med de fattiges selvdannelse.
Som kontrast opstår nye strategier for overlevelse i ”de uformuendes” levede liv, som kommer til udtryk i bl.a. kosthold, forbrugsmønstre og forsørgelsesgrundlag. De to forskellige opfattelser skal ikke udelukkende forstås som modsatrettede, idet der langt hen ad vejen også var sammenfaldende interesser.
I Lægeforeningens Boliger blev alle disse ideer om hjælp-til-selvhjælp udfoldet samtidig. Hvordan ideerne om dette dannelsesprojekt ”fra oven” blev modtaget, kan bl.a. studeres ud fra Østerbros Husholdningsforenings righoldige og enestående arkivalier, der dækker perioden fra 1868 til 1984.

Det daglige brød - En etnologisk undersøgelse af filantropi, fattigdomskultur og mikroøkonomi 1853-1920

Ved seniorforsker Lykke L. Pedersen

Projektet er en etnologisk undersøgelse af hverdagslivet i et afgrænset område i storbyen, Lægeforeningen Boliger fra 1853. Bebyggelsen, hvor der boede op til 2500 mennesker, blev et sandt filantropisk eksperimentarium for, hvordan ”det gode liv” skulle leves blandt mindrebemidlede og fattige. Gennem sunde og hygiejniske boliger, planlagte institutioner og foreninger skulle beboerne opkvalificeres med udgangspunkt i familielivet: Mændene skulle være gode forsørgere, kvinderne kvalificerede husmødre og børnene velopdragne og flittige, men det videre perspektiv var opdragelsen til at blive demokratiske og ansvarlige samfundsborgere. Ved at undersøge disse processer et enkelt sted gennem mange forskellige kildetyper, bliver det muligt at fremdrage et komplekst samspil mellem materialitet, praksis og erindring. Udgangspunktet er først og fremmest erindringsmateriale, der kan give indblik i, hvordan forskellige familiers mikroøkonomiske strategier udfoldes inden for bebyggelsens rammer og rum. Ud fra disse selvbiografier inddrages historisk kildemateriale, der beskriver enkelte individer, netværk og grupper. Den anden del af kildematerialet (regnskaber, varebøger og hovedprotokoller) er det helt enestående arkiv fra den lokale brugsforening, som jeg var med til at fremdrage og redde i 1984, da forretningen lukkede. Dette unikke materiale giver mulighed for at få et indblik i fattiges liv i en mikrohistorisk optik, lige fra hvad man købte ind af madvarer til hvilke bøger, man læste, men også de tanker, der lå bag brugsforeningen i form af disciplinering til samfundsborgere, der klarede sig selv.
Hensigten er at skabe ny viden og begreber om udsatte grupper, der i historisk kildemateriale ofte udelukkende ses som sociale klienter eller patienter samt at nuancere, hvordan processerne i form af opdragelsen til forbrugere konkret foregik.
Med udgangspunkt i Lægeforeningens Boliger (nuværende Brumleby) vil projektet undersøge, hvordan forbrug indgik som et element i opdragelsen til demokratiske samfundsborgere. Østerbros Husholdningsforening - Danmarks næstældste brugsforening - blev bevidst anlagt i Lægeforeningens Boliger i 1868 af den samme kreds af filantroper, der stod bag Danmarks første (for)brugsforening i Thisted i 1866. Projektet vil kortlægge det kulturmøde, der fandt sted, bl.a. i en diskurs om ”hjælp-til-selvhjælp” men også som en praksis:
Hvordan blev forskellige initiativer om hjælp-til-selvhjælp tænkt og konkretiseret i Lægeforeningens Boliger? Og hvordan blev disse initiativer modtaget og omformuleret af ”brugerne” både i form af konflikter og samarbejde?

(For)brugsforeningen

Husholdningsforeningens kendetegn har været dens mangeartede virke i boligområdet gennem en lang årrække fra 1868 til lukningen af butikken i 1984. Foreningen var mere og andet end et udsalg for billige dagligvarer, idet en del af overskuddet gik til ”Oplysningens Fremme”, bogindkøb til bibliotek og foredragsarrangementer. Østerbros Husholdningsforening er ét af de bedste eksempler på, hvordan borgerskabet ville lægge arbejderklassens forbrugsvaner, fritids- og familieliv i faste rammer.
Opdragelsen til forbrugere medførte en ikke ringe grad af disciplinering, der i sidste ende skulle munde ud i en befolkning af demokratiske borgere. Brugsforeningen blev et mødepunkt for forskellige kulturer og dermed også konflikter om, hvad der var det rigtige og fornuftige at gøre. Ikke mindst blev forbruget af mad og drikkevarer et emne for forhandling og diskussion.

Teoriske overvejelser

Nyere studier af materiel kultur og konsumtion har forsøgt at opbløde den overvejende negative approach til forbrug som massekultur på bekostning af menneskelige relationer. Gennem etnografiske forskningsmetoder som feltarbejde og interview er afdækket, hvordan personer bl.a. udvikler positive relationer til genstande, men også hvordan disse relationer ikke er i modsætning til fx familierelationer. I dette arbejde har antropologen Daniel Miller i sine studier af materiel kultur og shopping vist, hvordan hverdagens indkøb kan være udtryk for omsorg og endda kærlighed.  I projektet her vil denne forståelsesramme danne baggrund for at indkredse brugernes positive indlemmelse af brugsforeningens tilbud.
Hovedformålet med projektet er at anskue, hvordan innovative tiltag (i dette tilfælde filantropiske og forbrugspolitiske initiativer) tænkes glide ind i et hverdagsliv og optimere en række hverdagspraksisser. Hvordan giver disse forandringsprocesser og transformationer mening for de mennesker, de omfatter? Og hvordan modtages og generes disse processer på en måde, hvor brugerne optimerer deres hverdagsliv på ofte overraskende måder? Projektet vil teoretisk undersøge disse processer, der ikke udelukkende skal forklares ud fra filantroperne (magthaveres) beslutningsprocesser eller individers behov, men som en del af hverdagens rutiner og den betydning, disse tilskrives blandt de grupper og netværk (fx familie, naboer og foreningsmedlemmer), man interagerer med.  Ambitionen her er at forstå disse processer med begrebet ”mikroøkonomi” samt at udvikle og udfolde dette begreb fra økonomien kulturanalytisk.

Litteratur

Pedersen, Lykke (1989): Hvad der er sparet, er fortjent - om husholdsøkonomi og livsformer i byen. I: Lone Rahbek Christensen (red.): Livsstykker. 12 studier af livsformer og vilkår. Ringe

Pedersen, Lykke Lafarque og Robert Larsen (1995): Italien på Østerbro - Gamle og nye farver i Lægeforeningens Boliger. I: Nationalmuseets Arbejdsmark, s. 141-159


Pedersen, Lykke L.(1995): Det daglige brød - forbrugsvaner og kulturkonflikter. I: Arbejderhistorie 4, s. 71-84


Pedersen, Lykke L (1996).: Et selvhjælpsprojekt til de fattige. Samvirke, FDB 100 år, jubilæumstidsskrift, s. 82-85.


Pedersen, Lykke L (2009).: Sætte tæring efter næring – om fattigmad og filantropi. I antologien: Ole Hyldtoft (red.): Kost og spisevaner i 1800-tallet. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet Viborg, s. 209-249

Del denne side