Jagten på danefæ gavner dyr og natur

Detektorbrugere finder hvert år masser af danefæ i jorden fra vores fortid. Men inden de når så langt, er de blevet snydt flere gange af en masse skrot. Danefæ gavner historien, og når metalskrot fjernes fra markerne, gavner det dyr og natur.

Pia Thomsen med sin metaldetektor på en mark på Samsø i 2016. / Foto: Allan Faurskov

Et tungt, rødt velourgardin dækker over en montre med nogle overraskende og lumre detektorfund i Nationalmuseets nye danefæudstilling ’Skat eller skrot?’, som åbner i Kongernes Jelling den 27. januar. Trækker man gardinerne til side, kan man se en samling metalskrotklassikere – 18 flotte kondomæsker i metal. Meget skrot giver samme detektorsignal som gammelt sølv og guld, men ofte viser det sig at være sølvpapir, ølkapsler og sågar gamle kondomæsker af metal.

Kondomæsker af metal giver samme udslag på en metaldetektor som ædelmetal / Foto: Kongernes Jelling

Meget metalskrot giver samme udslag på en metaldetektor som ædelmetal / Foto: Kongernes Jelling

Udstillingen åbner i vikingekongernes hjemby Jelling og rummer gyldne smykker, sværd og skatte, som er fundet inden for de seneste år. Den frivillige indsats, som detektorbrugere lægger på markerne, er en stor gevinst for vores forståelse af sagnomspundne tider, men det er også en oprensning af de danske marker.

”Ud over skatte og andre flotte oldsager finder amatørarkæologer en masse metalskrot med deres detektorer, som de fjerner fra markerne. Denne udstilling er en hyldest til dem for deres indsats. Selv om det mange gange er en nitte, kommer den rigtige ting indimellem frem, hvis man er tålmodig”, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen, der er formidlingsansvarlig i Kongernes Jelling.

Nedbrydningstid af affald i naturen

Appelsin- og bananskræller: 2-5 uger

Metalkapsler: op til 100 år

Aluminiumsdåser: op til 500 år

Flasker og glas: op til 1.000.000 år

Nedbrydningstiden er den tid, det tager for en ting at forsvinde i naturen. Når affald smides i naturen, begynder det at blive nedbrudt til mindre dele. Nogle ting forsvinder hurtigt, andre ting kan ligge i mange hundrede år. Materialer som glas og metal kan ligger i mange hundrede år. Hvorimod organisk materiale som appelsin- og æbleskræller kan blive nedbrudt på få uger

Kilde: https://www.holddanmarkrent.dk/

I en rapport fra 2008 fremlægger Miljøstyrelsen, hvordan metalskrot kan påvirke natur, dyr og miljø negativt. Når batterier er i naturen, kan de udlede kemiske stoffer, som er miljøfarlige. Batterier er en af den slags metalskrot, som detektorførerne finder og fjerner fra markerne. Modsat affald af organisk materiale som f.eks. æbleskrog og appelsinskræller, har meget metalskrot en lang nedbrydningstid, når det først er endt i naturen. Metalskrot forsvinder ikke hurtigt og kan være skadeligt for dyr og miljø i mange år.

Skrottet kommer væk

Der ligger mange timers traven på markerne bag de udstillede danefæ og skrot. For langt de fleste udslag fra metaldetektorer afslører metalskrot.

”Man finder rigtig meget sølvpapir, gamle øldåser og andet skrammel, når man går på en mark. Man kan godt grave i jorden mindst 20 gange, inden man er heldig at finde en 10-øre, som dog heller ikke er danefæ. Der er langt mellem de virkelig gamle fund, fortæller Pia Thomsen, der bor i Midtjylland, og som har gået med metaldetektor siden 2012.

Pia Thomsen med sin metaldetektor på en mark på Samsø i 2016. / Foto: Allan Faurskov

I april 2015 tog Pia Thomsen og hendes kæreste en weekendtur til Tunø sammen med en gruppe af i alt 10 detektorbrugere. Året inden havde 50 personer gennemsøgt marker på øen med deres metaldetektorer. Alligevel var der bid den første dag, Pia svingede metaldetektoren. Da metaldetektoren kommer med det første udslag, graver hun et lille hul i jorden. Det viser sig at være en gammel 3310 Nokia-mobiltelefon, men der går ikke lang tid, inden der kommer endnu et bip.

”Detektoren giver lyd igen, og da jeg har gravet fundet op, tænker jeg først, at det nok er noget bling fra et eller andet billigt smykke, men ham, der går ved siden af mig ser, at jeg ser lidt spekulativ ud, så han kommer over. Og han er ikke i tvivl. ”Det er guld, og det er fandme gammelt!” jubler han”, siger Pia Thomsen.

Flere samler sig om Pias fund. Alle står og hopper, imens de bruger Google for at finde ud af mere om hendes fund. Det viser sig at være et guldhængesmykke fra jernalderen. Det gyldne smykke har sandsynligvis været båret om halsen, og det består af en lille guldmønt med et portræt af Theodosius 2., som var østromersk kejser fra 408-450 e.Kr.

Guldhængesmykket fundet af Pia Thomsen / Foto: Søren Greve

Mobiltelefonen og det flotte guldsmykke kan ses i udstillingen sammen med tre af de mest almindelige slags skrot, som metaldetektorerne bipper frem. Det er sølvpapir, flaskekapsler og såkaldt bondeskrot, som er alt fra hestesko og beslag til maskindele.

Detektorbrugere vil ikke risikere at finde de samme fund igen og igen, så derfor har de altid en bunke metalskrot med hjem. Derudover kan de heller ikke lade være med at tage det med, da det kan forvolde skade i naturen. Og det er ikke småting, som de finder. Faktisk er det tonsvis af jern, bly og aluminium, som hvert år forlader den danske muld på denne måde. I 2017 registrerede 29 detektorbrugere, hvor meget metalskrot de fandt, når de gik på markerne. Deres bunker indeholdt til sammen mere end 2.500 kg metalskrot, hvor ca. 180 kg var bly. Bly er et giftigt tungmetal, som når det ophobes i mennesker og dyr, kan være sundhedsskadeligt.

"Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor det kommer fra, og hvad fundets historie er, derfor gemmer jeg de sjove ting, jeg finder, som egentlig er skrot”

Detektorfører Pia Thomsen

I Miljøstyrelsen er de glade for det frivillige oprydningsarbejde, som detektorførerne gør.

”Metalskrot, som f.eks. batterier, kan indeholder stoffer, som er miljøfremmede, og det kan være farligt, så det er ikke godt, at den slags ligger i naturen. Vi kender også eksempler på, at køer har spist foder med metalsplinter fra gamle dåser, som har ligget i naturen, og det er bestemt heller ikke godt”, siger Berit Hallam, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen. 

Ud over de konsekvenser, som batterier og andet metalskrot kan forårsage, fremhæver Berit Hallam også de genanvendelsesmuligheder, der er i metalskrottet.

”Når metalskrot ligger i naturen er det en ressource, der går tabt. Så det er dejligt, at metaldetektorbrugerne fjerner det, så det kan blive afleveret et sted, hvor det kan blive genanvendt eller få den rette affaldsbehandling”.

Metalskrottet, som bliver fundet på markerne, er ikke danefæ, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ender på genbrugsstationen.

”Der kan godt gemme sig nogle hyggelige fund i skrottet. Vi finder ind imellem tinsoldater, og de er sjovere end sølvpapir og ølkapsler. Er det mon en dreng, som har mistet sit legetøj? Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor det kommer fra, og hvad fundets historie er, derfor gemmer jeg de sjove ting, jeg finder, som egentlig er skrot”, fortæller Pia Thomsen.

Stor gevinst for historien

Selvom det kræver en stor portion tålmodighed at gøre gode fund, finder metaldetektorbrugere hvert år tusindvis af danefæ på de danske marker. Alene i 2016 og 2017 indleverede danske metaldetektorbrugere tilsammen over 31.000 fund til danefævurdering på Nationalmuseet.

Genstande erklæret for danefæ pr. år

De mange fund trækker overskrifter i medierne, og i forskningen trækker fundene videnskabelige landvindinger. Det kan være fund fra nye steder, som arkæologerne ikke kendte på forhånd, og som viser sig at have været knudepunkter i oldtiden. Som for eksempel da tre metaldetektorbrugere, der kalder sig Team Rainbow Power, fandt Danmarks hidtil største guldskat fra vikingetiden ved Fæsted i Vestjylland i juni 2016.

"Øldåse, øldåse, øldåse. Guldklump. Sølvpapir, øldåse, øldåse, sølvpapir. Bronzefragment. Sølvpapir, bondejern, bondejern. Sølv fibel fragment. Sølvpapir, bondejern, bondejern, bondejern, sølvpapir"

Notat fra Marie Aagaard Larsens fra den junidag i 2016, hvor Team Rainbow Power gjorde de første fund af Fæsted-skatten. Holdet består foruden Marie af Kristen Nedergaard Dreiøe og Poul Nørgaard Pedersen

 

Siden da er der dukket flere fund op på marken ved Fæsted, og det lokale museum, Museet på Sønderskov, har undersøgt og udgravet i området. Her fandt arkæologer en kultisk bygning fra jernalderen, der indeholdt et exceptionelt stort antal våben foruden guld og en bronzebeslået vogn. Kulthuset fik førstepladsen på Slot- og Kulturstyrelsens liste over de vigtigste arkæologiske fund i 2018.

Kulthuset ved Fæsted

De mange udgravede stolpehuller på marken nær Fæsted uden for Ribe fotograferet af drone. / Foto: Konstantinos Alexiou, Museet på Sønderskov

 

"Arkæologi er lidt ligesom at lægge et enormt puslespil, og hvert detektorfund er en vigtig brik for forskningen. Især for de perioder, hvor vi ikke har skriftlige kilder."

Line Bjerg, Museumsinspektør, Nationalmuseet

Det er Nationalmuseet, som i sidste ende vurderer, om et fund erklæres danefæ, og her vælter det ind med fund. På museumsinspektør Line Bjergs kontor er der mange bunker af sager med mønter, som skal sagsbehandles og vurderes. Hun arbejder med fund af mønter og er glad for de frivillige metaldetektorbrugeres arbejde.

”Detektorbrugerne er med til at skabe forskningen om Danmarkshistorien. Arkæologi er lidt ligesom at lægge et enormt puslespil, og hvert detektorfund er en vigtig brik for forskningen. Især for de perioder, hvor vi ikke har skriftlige kilder. Fundene bliver nemlig gjort over hele landet og fra steder, hvor der ikke har været udgravet, ”fortæller hun.

Hver detektorfunden mønt er en brik til oldtidens store økonomiske puslespil, som blandt andet hjælper forskere til blive klogere på, hvor udbredt det har været at bruge mønter gennem historien, og hvor stort møntomløbet har været. 

Der bliver fundet mange mønter på de danske marker, som kan bidrage til forskningen. I 2016 ligner det, at mønter udgør omkring halvdelen af alle genstande, som indsendes til danefævurdering på Nationalmuseet. Ifølge Line Bjerg skyldes de mange fund af mønter, at mønter blev produceret i enorme antal, da det krævede mange kontanter, for at få handlen baseret på mønter frem for f.eks. byttehandler af forskellige varer.

Romersk denar, 56 f.v.t. fra Skellerup-skatten / Foto: Rasmus Holst Nielsen

Et af de møntfund, som vises i udstillingen, er Danmarks ældste møntskat. Den udstillede del af skatten består af 20 romerske sølvmønter, der er slået mellem ca. 150-10 f.Kr. i Romerriget. Det er mønter, som man kender til i Sydeuropa, men i Danmark findes de sjældent – et lignende fund er ikke gjort her siden 1934. Den exceptionelle skat blev fundet på Fyn ved Skellerup i 2016 og 2017 ad flere omgange af de to amatørarkæologer Martin Pedersen og Mathias Holch Kaas. 

Mathias Holch Kaas er gymnasieelev på Fyn, og han har gået med metaldetektor hver dag siden 2014. Men da han begyndte i gymnasiet i 2016, måtte han trappe ned til et par dage om ugen. De mange timer, som han har lagt på de danske marker, har ført til fund af mønter, smykker og meget andet fra vores fortid –  og hvad der viste sig at være Danmarks ældste møntskat.

Mathias Holch Kaas er klar til en tur på marken med sin metaldetektor / Foto: Torben Kaas

”Den første bid af møntskatten fik vi om eftermiddagen, og så fortsatte vi med pandelamper på til langt ud på natten. Vi gik med vores metaldetektorer til kl. 3.00 om natten, så jeg var ret sent hjemme”, fortæller han.

Mathias Holch Kaas har også fundet en masse gammelt metalskrot. I udstillingen kan man side om side med de romerske mønter se en skramlet øldåse, som Mathias fandt på samme mark som møntskatten.

”Jeg er lidt overrasket over, hvor meget skrot man faktisk finder på markerne. Det er alt fra øldåser til bondeskrot, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget affald der er i naturen. For metaldetektoren finder jo ikke plastik og glas, og det er der jo også meget af”, siger han.

<iframe src='https://www.youtube.com/embed/jWSMKDEsKgQ?cc_load_policy=1' frameborder='0'></iframe>

Skat eller skrot? Mathias Holch Kaas har sammen med sin bror Martin Pedersen lige fundet en romersk mønt på en mark på Fyn. I videoen viser de, hvad deres næste fund er / Video: Mathias Holch Kaas

Detektorbrugere samles i Jelling 

Der er stille og øde på de danske marker, når danefæudstillingen åbner den 26. januar for amatørarkæologer. Mere end 120 amatørarkæologer fra hele landet har valgt at lade metaldetektoren stå og er i stedet for draget til Jelling.

Siden 2013 har Nationalmuseet hvert år udstillet en række af de danefæ, som detektorbrugerne finder på markerne. Og siden 2014 har udstillingsåbningen været forbeholdt amatørarkæologer efterfulgt af et arrangement, hvor de blandt andet hører oplæg leveret af Nationalmuseets inspektører, arkæologer fra landets lokalmuseer og andre eksperter. Billetterne rives væk på få minutter, så interesserede skal være klar ved tasterne, når der åbnes for tilmeldinger.

Den 31. januar 2014 afholdt Nationalmuseet sin første faglige dag for landets amatørarkæologer og detektorførere - den såkaldte danefædag / Foto: Nynne B. Faartoft.

Den 31. januar 2014 afholdt Nationalmuseet sin første faglige dag for landets amatørarkæologer og detektorførere - den såkaldte danefædag / Foto: Nynne B. Faartoft

Formålet med arrangementet er at takke detektorfolkene for den store indsats, de yder, og samtidig vise dem, hvilke videnskabelige resultater deres mange fund resulterer i. Samtidig giver det også mulighed for at hilse på dem, man kender, og møde nye ansigter, som deler samme interesse.

”Vi har et godt sammenhold og hygger os på markerne. Vi bliver glade på hinandens vegne, og når nogen gør et godt fund, tænker man, at hvis det fund er her, så kan det være der er mere. Det gælder selvfølgelig om at finde historien, for det er den, der driver værket. Uanset om det er den ene eller anden, som finder noget”, fortæller Pia Thomsen.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om udstillingen Skat eller Skrot?, som åbner 27. januar 2019.

Find og se de oplæg, som afholdes for de inviterede amatørarkæologer på udstillingens åbningsdag.

Hvis du vil vide mere om, hvad der kan være danefæ.

Læs Miljøstyrelsens rapport om henkastet affald i naturen (2008)

 

Tekst: Tine Bonde Christensen / Produktion: Rune Clausen
Nationalmuseet 2019

ChevrondownChevrondownGå til top