Forårsfest op ad floden
- en billedrulle om det gamle Kina
Fra et sted i Kina langt ude på landet følger vi floden ind til byen. Pilen er ved at springe ud og ferskentræerne blomstrer. Undervejs møder vi bønder i rismarkerne, hyrder med geder og bøfler, fiskere, templer, et bryllupsoptog, en teater forestilling i det fri - og et utal af spisesteder frister smagsløgene.
Forårsfest op ad floden er en mere end 350 år gammel billedrulle i den kinesiske samling på Nationalmuseet. Den er mere end 11 meter lang og kan dateres til ca. 1650.
Værket indgår i en tradition, der grundlagdes af hofmaleren Zhang Zeduan, som i 1100-tallet malede en billedrulle med samme titel. Originalen skildrer den populære forårsfest i detaljer. I takt med at flere og flere kopier blev fremstillet, blev man gennem motiverne i stigende grad fokuseret på at fremhæve det lykkelige og harmoniske samfund i det gamle Kina.
Nationalmuseet har udgivet billedrullen digitalt. Her kan du gå på opdagelse i værkets væld af detaljer, læse baggrundshistorier og lytte til eksempler på datidens musik.
Efterhånden som vi nærmer os byen tager trafikken til - både langs med og på selve floden. Fartøjer lægger til ved den store regnbuebro lige før bymuren og indgangen til byen. På gaderne omkring byporten folder bylivet sig myldrende ud; vi ser folk alle samfundslag: tiggere, munke, børn håndværkere og embedsmænd blande sig mellem hinanden i den travle by. I udkanten af byen afholdes en tropperevy med et stort opbud af soldater med farverige bannere. Bag muren ligger det store palads fyldt med hoffets mange mennesker, og til sidst lige bag paladset ser vi flodens udspring fra et vandfald i bjergene.
Stil og perspektiv
Maleriet er udført i den grønne-og-blå stil, hvor disse farver dominerer. De mange detaljer er pertentligt malet i en realistisk stil med fine konturer, klare farver og guld og sølv ind i mellem. Maleriet er så detaljeret, at man kan se, butiksskiltene, hvilke varer, der sælges i butikkerne, og hvilke redskaber, der arbejdes med, og hvad der.
I kinesiske malerier anvendes flere former for perspektiv. Hele motivet er malet i fugleperspektiv, hvor man højt oppefra ser ind i alle huse med folk i boliger, butikker, restauranter og på værksteder, og videre hen over hustagene. Desuden er der anvendt det skrå perspektiv, hvor bygninger og gader ligger langs linjer, der her især går fra foroven til højre til forneden til venstre og ser ud, som om husene og gaderne kommer hen imod en. Når maleriet derfor gradvist rulles op, vil disse linjer trække beskuerens øjne mod venstre og videre frem i motivet. En anden måde at hjælpe øjnene på vej er de mange rækker af travle folk, der slynger sig på kryds og tværs i billedet. Når rækken af disse folk skifter retning, vil øjnene uvilkårligt følge den forreste person.
Musik i Forårsfest op ad floden
I den digitale udgave af billedrullen ser man forskellige hverdagsscener, fra fiskere på floden og handel i byen. Flere steder optræder der orkestre og musikere, der opfører forskellig slags musik.
Vi kan ikke lugte fisken eller smage bagerens kager, men vi kan få en ide om hvordan musikken lød. Ved at se på typen af instrumenter og på den sociale kontekst de indgår i kan man nå frem til et kvalificeret bud på musikken de kunne have spillet.
Music Confucius Institute, en organisation der formidler kinesisk musikkultur, og har til huse på musikkonservatoriet. MCI har bidraget med elleve kompositioner til den digitale billedrulle. Musikken og det sociale liv er tæt forbundet i den verden billedrullen viser os. Der er forskellig musik om man er indendørs eller udendørs, om der bliver spillet for fornøjelsen eller som akkompagnement til f.eks. et bryllup eller et teaterstykke.
Musikken fungerer ikke kun som en lydside til det, der foregår på billederne – situationerne på billedrullen fortæller lige så meget om den sociale kontekst, der hører de forskellige kompositioner til. Hvordan er hyrdedrengens fløjtespil anderledes fra adelsdamernes kammermusik? Hvordan adskiller musikken under en kapsejlads sig fra den der spilles til et militært optog?
En stor tak skal lyde til Music Confucius Institute for uvurderlig hjælp med musiksiden.
En forfalskning af en kopi
I Kina har man siden tidlig tid kopieret malerier, uden at der af den grund nødvendigvis var tale om en forfalskning. Legitime kopier blev udført af såkaldte spøgelsesmalere, der kopierede malerier for at bevare dem for eftertiden og sikre et større kendskab til vigtige værker. Desuden var det almindeligt, at malere kopierede mesterværker for derigennem at indøve de penselstrøg, der var anvendt heri. Derudover blev der fremstillet egentlige forfalskninger, hvor professionelle malere kopierede et maleri, og tillagde det en anden kunstner med særligt henblik på salg.
Efterlignerne af Zhang Zeduans ”Forårsfest op ad floden” har bibeholdt det grundlæggende motiv af folkelivet langs en flod om foråret. Der var dog sjældent tale om simple kopier, men oftest om en form for gendigtninger med mindre ændringer og tilføjelser af nye detaljer fra samtiden. På Zhang Zeduans maleri findes der for eksempel ikke et palads, og den store regnbuebro er konstrueret af træ i modsætning til broen på senere malerier, der er bygget af sten. På museets billedrulle ses desuden tilføjet en tropperevy, en kapsejlads med både og et friluftsteater. Dramatiske teaterforestillinger blev populære i begyndelsen af Ming-tiden, men optræder først på billedrullerne i begyndelsen af 1600-tallet.
Billedrullen på Nationalmuseet er ifølge signatur og segl blevet udført af den professionelle maler Qiu Ying (1494?-1552), som en kopi af Zhang Zeduans billede. Men billedrullen er formentlig først fremstillet i midten af 1600-tallet 100 år efter Qiu Yings død, og betragtes derfor som en forfalskning.
Qiu Ying var en kendt kinesisk maler, der besad stor teknisk dygtighed og dekorativ sans. Hans meget præcise og detaljerede fremstillingsform gjorde det let for andre malere at kopiere hans motiver. Dette skete i så stort et omfang, at det i dag er særdeles vanskeligt at bestemme hans oprindelige værker. Kopier af malerier blev fremstillet på værksteder flere steder i Kina. Et af disse var i byen Suzhou, hvor Qiu Ying selv arbejdede som maler understøttet af rige mæcener. Mange velstående borgere anskaffede disse billedruller som statussymboler, om end de ofte vidste, at de var malet af andre kunstnere end den, hvis signatur de bar.
Qingming: fra forårfest til idealfremstilling
I det originale maleri fra begyndelsen af 1100-tallet skildrer Zhang Zeduan folkelivet langs floden ved Forårsfesten Qingming, der er en af de vigtige traditionelle kinesiske fester. Ved denne fest drager familierne ud til forfædrenes grave og gør dem i stand efter vinteren ved at feje dem med grene fra piletræer, som menes at afværge ondt. Der ofres til de døde, men især glæder man sig over forårets komme, og at kontinuiteten i familien fortsætter.
Qingming betyder ”klar og strålende”, og med tiden menes Zhang Zeduans skildring af Forårsfesten at have ændret betydning, så motivet på museets billedrulle bør opfattes som en skildring af mangfoldighed og harmoni under den økonomiske fremgang i Ming- og Qingtiden.
I mange århundreder har billedruller i denne genre fascineret det kinesiske samfunds middel- og overklasse, som herigennem fik indblik i dagligdagen i det gamle Kina. Skønt signaturen ubestrideligt er uægte, og billedrullen fremstillet 100 år efter Qiu Yings død, har den pågældende kunstner på flere måder sat et individuelt præg på motiverne. Vi betragter derfor billedrullen som et vigtigt historisk maleri, som skildrer livet på landet, handelslivet i byerne og de tilgængelige varer, arkitektur, skibskonstruktioner, datidens samfundslag og klædedragter, religiøse skikke og mange andre detaljer fra 1600-tallets midte.
Se også
Den digitale udgave af billedrullen på Nationalmuseet / Johannes With, Nationalmuseet 2019
Hornby, Joan: Forårsfest op ad floden. Nationalmuseets Arbejdsmark 2016.
Up The River During Qingming, Særudstilling og webudstilling på Paladsmuseet i Taipei, Taiwan 2019
Teksten er en bearbejdet udgave af Joan Hornbys artikel Forårsfest op ad floden fra Nationalmuseets Arbejdsmark 2016
Redaktion: Martin Petersen, Johannes With & Rune Clausen
Nationalmuseet 2019