Christian 4.s svindler-mønt fylder 400 år
I 1618 indførte Christian 4. den første kronemønt i Danmark – Corona Danica. Kronemønten skulle have en høj værdi, men realiteten var en helt anden.
Danmarks Historie i Billeder, 1898.
Christian 4. sidder ved sit skrivebord i dyb koncentration. Det har været nogle omkostningsfulde år. Byggeriet af Rosenborg slot, Tøjhuset og Christianhavn. Ombygningen af Frederiksborg slot, Kronborg slot og Københavns slot. Grundlæggelsen af Kristianopel, Kristianstad og Glückstadt. Og Trediveårskrigen og opgøret med svenskerne i Kalmarkrigen. Krige og store visioner har stort set tømt statskassen.
Med håndryggen tørrer han sveden fra panden. Han overvejer sine muligheder som konge, for der må gøres noget. En idé melder sig. Han slår en ny mønt med en lavere mængde sølv end dens pålydende værdi. Mønten får navn efter den engelske ’crown’, man kender fra England. Det bliver til Corona Danica – den første danske kronemønt.
En ny mønt kommer til
I 1618 bliver den første Corona Danica-mønt slået og tilføjet til rækken af andre mønttyper såsom daler, mark og skilling, der også bliver slået på denne tid. Det er fra starten Christian 4.s tanke at få penge ind i statskassen ved at snyde med mønternes værdi. Men han er snu og skaber en ny mønt, som befolkningen ikke er bekendt med. Han håber på, at befolkningen ikke aner uråd.
Forside af Corona Danica kronemønt fra 1618.
Kronemønten er tiltænkt større handel i ind- og udland. Den bliver brugt i forskellige handelssammenhænge indtil befolkningen opdager, at dens pålydende værdi er forkert. Christian 4. har muligvis vundet noget tid ved at indføre kronemønten fremfor at benytte de mønter, som var der i forvejen. Men det hjælper ham ikke meget, og fupnummeret bliver under alle omstændigheder hurtigt opdaget af befolkningen.
Der var ikke oprør i gaderne, fordi folk var vant til, at den slags kunne ske.
Tine Bonde Christensen
Museumsinspektør, Nationalmuseet
Befolkningen opdager svindelnummeret
Møntopløbet er baseret på, at mønterne skal have deres værdi i det ædelmetal, der er i dem. Det vil sige, at hvis der er 20 gram sølv i en mønt, har den en værdi svarende til 20 gram sølv. I realiteten er der altid lidt mindre i end oplyst. Det skyldes, at kongen har omkostninger ved møntproduktionen, som han skal have dækket, hvilket befolkningen accepterer. Der går dog ikke lang tid før befolkningen opdager, at Christian 4. putter langt mindre sølv i, end han påstår.
Corona Danica skulle have en værdi af 1½ daler, men i virkeligheden indeholder kronemønten kun 32,5 gram sølv, hvorimod 1½ daler indeholder mindst 38,367 gram sølv. Kongen håber på at få flere penge i statskassen, men sølvindholdet er for lavt til, at folk vil acceptere den værdi, som kongen har sat den til. Christian 4.s fidus virker ikke, og han bliver hurtigt nødt til at regulere kronemøntens værdi. Allerede i 1625 bliver den nedsat fra 1½ daler til 1⅓ daler.
For- og bagside af Daler fra samme periode som kronemønten.
”Der var ikke oprør i gaderne, fordi folk var vant til, at den slags kunne ske,” fortæller Tine Bonde Christensen, som er museumsinspektør på Nationalmuseet. Det skyldes, at Christian 4. langt fra er den eneste regent, som har fiflet med mønternes værdi. Tidligere regenter, både i Danmark og i udlandet, har benyttet samme strategi.
Riget fattes penge
På kronemønten står der ”R.F.P”, som er forkortelsen for Christian 4.s valgsprog ”regna firmat pietas”. Det er latin og kan oversættes til ”fromhed styrker rigerne”. Men i folkemunde blev det dog gengivet som ”riget fattes penge”, hvilket betyder ”riget mangler penge” og var en henvisning til landets økonomiske nedgang som følge af Christian 4.s mange byggeprojekter og krige.
Corona Danica var ikke hvermandseje. Den var forbeholdt større handel. Skillinger, der eksisterede samtidigt med Corona Danica, blev benyttet til dagligdags brug. Men Kronemønten havde en langt større værdi.
”Det svarede ikke helt til 1000-kroneseddelen i dag, men det var oppe i det niveau,” forklarer Tine Bonde Christensen.
Detalje af kronemøntens bagside med forkortelsen for Christian 4.s valgsprog indpræget øverst.
Kongens valgsprog - Regna Firmat Pietas (fromhed styrker rigerne) - forkortet R.F.P er stemplet på kronemønten. I folkemunde blev det oversat til: Riget Fattes Penge.
Kronemøntens motiv viser et nationalklenodie
Kronemønterne bliver lavet som 2-kroner, der kaldes dobbeltkroner, 1-kroner, der omtales som helkroner, ½-kroner og ⅛-kroner. De har forskellige størrelser, forskelligt indhold og forskellig værdi. ⅛-kronen har lavest værdi, mens dobbeltkronen har højest værdi. Kronemønterne er store mønter. Deres forside er prydet af Christian 4. i helfigur med kårde og scepter. På bagsiden er der en krone, og under den er ordene ”Corona Danica”
Bagside af kronemønt fra 1618
”Motivet af kronen er magen til et af vores største nationalklenodier i dag – Christian 4.s krone inde på Rosenborg Slot,” fortæller Tine Bonde Christensen om krone-motivet på Corona Danica. Christian 4.s krone er åben på toppen til trods for, at datidens kroner typisk var lukkede på toppen. De nordiske unionskonger benyttede kroner, som var åbne på toppen. Christian 4. fulgte sine forfædre og markerede dermed, at han var arvtager til et forenet Norden. Derfor står der også ”NORVE” på bagsiden af kronemønten.
Dobbelt-, hel-, og halvkroner fra 1618-25 gengivet i samme størrelsesforhold. Dobbeltkronen yderst til venstre er over 9 cm i diameter.
Kongen finder sølv
For at skaffe sølv handler kongen med andre nationer. Han handler med adskillige sølvgenstande, såsom smykker og andre mønter. Sølvgenstandene bliver smeltet om i Danmark og brugt i møntproduktionen. Da Corona Danica første gang bliver slået i 1618, har Christian 4. længe forsøgt at genoprette den gamle minedrift i Norge, der i mindre omfang havde eksisteret siden middelalderen, men det er endnu ikke lykkedes. Det ændrer sig dog snart.
I 1623 bliver der fundet sølv i det sydøstlige Norge. Allerede året efter i 1624 bliver minebyen Kongsberg grundlagt sammen med Kongsberg sølvværk. Hermed får kongen direkte adgang til sølv. Det ville nok være gået endnu dårligere med forringelsen af møntsystemet, hvis ikke sølvminerne i Kongsberg var blevet taget i brug. Sølvminerne i Kongsberg løser dog ikke helt Christian 4.s økonomiske problemer, men de hjælper på det.
Corona Danica forsvinder
Der er øverst på flere af kronemønternes bagside en trekløver. Motivet er et såkaldt møntmestermærke. Møntmesteren er ham, der var ansvarlig for møntproduktionen. Trekløveren fortæller at møntmesteren, som er ansvarlig for produktionen af Corona Danica i København, er Nicolaus Schwabe. Han kommer oprindeligt fra Dresden i Tyskland. I 1596 bliver han ansat som stempelskærer hos Christian 4., men senere bliver han møntmester. Kongen har instrueret sin møntmester om, at ingen udenforstående må vide, hvor dårlig den nye mønt er.
”Kronemønten overlever ikke særlig længe, da folk ikke har tillid til den. Folk vil ikke bruge den,” fortæller Tine Bonde Christensen. Produktionen af Corona Danica bliver allerede indstillet efter et par årtier. Kronemønten forsvinder langsomt herefter, og daleren bliver igen en af de mest værdifulde i det danske mønthierarki.
Tekst: Christian Birkekvist
Faglig konsulent: Tine Bonde Christensen
Produktion: Rune Clausen
Nationalmuseet 2018