De danske kirkebygninger udgør en kulturskat af uvurderlig værdi. Omkring to tredjedele af landets ca. 2400 kirker er fra middelalderen, dvs. fra før 1536, og disse bygninger har altså fungeret efter deres oprindelige formål i op til 950 år. De er bygget efter nogenlunde samme model, men af de materialer, der har været til rådighed på det sted, hvor de hver især er blevet opført, og idet de alle sammen er blevet farvet af deres omgivelser og af de mennesker, der har brugt dem, har hver eneste af dem fået en helt unik karakter. En hvilken som helst gammel kirke står som et levende vidnesbyrd om sit sogns historie. Det afspejles i dens mure, i dens kalkmalerier og dens inventar.
Hvis en kirke står over for en hovedistandsættelse, hvis den skal have et nyt varmeanlæg, hvis der skal nykalkes eller hvis der er et ønske om at få inventar flyttet, ændret eller malet, kan menighedsrådet eller dets arkitekt bede om et besøg af en af Nationalmuseets konserveringsfaglige kirkekonsulenter.

Dette besøg er ligeledes gratis for menighedsrådet, og det vil munde ud i en rapport, hvoraf det vil fremgå, hvordan det ønskede arbejde bedst kan foregå. Hvis der er tale om en forestående nykalkning, vil der blive givet retningslinier for forhold som eksempelvis, om muren kan bære flere kalklag, og om, hvad man skal gøre, hvis der er syntetiske bindemidler i de allerede påførte lag. Hvis det drejer sig om ændringer af inventar, vil det blive oplyst, om hver enkelt inventargenstand er i god stand og f.eks. kan tåle en ny bemaling, ligesom det vil blive anført, om nogle af stykkerne trænger til restaurering, og i så fald, hvor presserende behovet anses for at være og hvor omfattende det arbejde, der skønnes nødvendigt, vil blive. Rapporten kan altså indgå i den videre planlægning af det ønskede arbejde, idet de professionelle håndværkere og konservatorer, som tænkes inddraget, kan udarbejde forslag og overslag ud fra museets retningslinier. Når der foreligger et projekt til en ændring af en kirkebygning, den omkringliggende kirkegård, kirkens eventuelle kalkmalerier eller dens inventar, skal dette indsendes til stiftsøvrigheden ad tjenestevejen, dvs. via provstiet, som står for fordelingen af de lokale, økonomiske midler. Når stiftsøvrigheden modtager projektet, vil det straks indhente en mening hos sine konsulenter, som alle helst ser et gennemarbejdet projekt med illustrationer af de eksisterende forhold. Der vil i enkelte tilfælde skulle tages særlige hensyn. Der kan eksempelvis ikke uden videre bores huller i kalkede middelaldermure, idet der kan være kalkmalerier skjult under pudsen. Hvis der skal foretages gravearbejder i enten kirken, på kirkegården eller under kirkegårdsdiget, vil det være aktuelt med et arkæologisk tilsyn. Arkæologi i kirker og på kirkegårde påhviler Nationalmuseet, mens arkæologi udenfor varetages af det lokale, arkæologisk ansvarlige museum. Under alle omstændigheder skal dette arbejde indregnes i anlægsbudgettet. Når svarene fra alle de inddragne konsulenter foreligger, er det op til stiftsøvrigheden at afgøre, om det aktuelle projekt uden videre kan godkendes, om det kan accepteres med visse ændringer eller om det skal forkastes. Af og til må et projekt sendes frem og tilbage et par gange i en stadig mere revideret udgave. Men i næsten alle tilfælde lykkes det at få forventningerne stemt sammen og gjort alle tilfredse. De danske kirker og deres kalkmalerier og inventar er enestående monumenter, som har brug for den bedst mulige behandling. Denne behandling sikres bedst i et dygtigt samarbejde mellem menighedsråd, arkitekt, håndværkere og konservatorer, de kirkelige myndigheder og myndighedernes rådgivere.