Udfører en søgningSøg

Se de ægyptiske amuletter

26. marts 2009 

En kastanje, en smuk sten eller en gammel mønt – mange af os går måske rundt med en lille ting i lommen, som får os til at føle os lidt ekstra trygge. For oldtidens ægyptere var amuletterne en alvorlig sag. Ægypterne bar dem tæt på kroppen, hvor de gav styrke og beskyttede mod det onde. Gå på opdagelse i Nationalmuseets udstilling og se de amuletter, mumierne fik med sig. Her åbner sig en miniatureverden med stor og magisk kraft

Gennem de ægyptiske amuletter, som for flere tusinde år siden blev båret af både store faraoer og små børn, kommer man helt tæt på de gamle ægyptere. Amuletterne blev båret på kroppen, om halsen og tæt ved hjertet. Amuletterne er små, men fulde af kraft. De skulle holde det onde borte og hjælpe på den farefulde rejse mod et nyt liv i Underverdenen, dødeguden Osiris’ Rige. 

Skjult mellem mumiens bandager

Øjne, biller og guder med dyrehoveder er blot eksempler på de mange amuletter, man kan finde mellem bandagerne, når en mumie bliver pakket ud. Hver amulet havde sin betydning og sit formål. Kongelige symboler, som kronen, skulle sørge for, at den døde fik del i kongens overmenneskelige kræfter.

For ægypterne fortsatte livet evigt i dødsriget. Vejen dertil var dog fyldt med farer og prøvelser, fx ved ”hjertevejningen”, hvor den dødes hjerte skulle vejes. Vejningen skulle afsløre, om det var tynget af onde gerninger. Ved at lægge amuletter på mumiens krop forsøgte man at sikre den døde imod disse prøvelser. 

Træd ind i et amulet-leksikon!

Den første del af udstillingen tager den besøgende med ned i underverdenens magiske landskab. Her er der fokus på mumien, og den verden, som den døde skulle kende og færdes i. I den anden del træder man ind i et tredimensionelt amulet-leksikon. Her kan man studere, hvilke amuletter, der beskytter mod hvad. Fx gav amuletten formet som et øje, udjat-øjet, et godt helbred og holdt det onde borte. 

Yderligere oplysninger:

Fakta: Ægypternes favoritter

To af de mest udbredte ægyptiske amuletter kaldtes ankh og djed. Ankh var tegnet for liv, mens djed betød varighed. Liv og varighed var af vital betydning for både den dødes krop og sjæl: Gik kroppen i forfald, ville sjælen gå til grunde. Amuletter formet som papyrusstængler skulle sørge for frugtbarhed og genfødsel. Murerværktøj, som retvinkel og lodbræt, sikrede evig retfærd og ligevægt, mens øjenamuletter gav godt helbred og beskyttede mod det onde.