Nationalmuseet - Bevaring

24 april 2015

Magasinprojekt fotografering

På Nationalmuseet har vi gennem flere år forestået magasingennemgang i forbindelse med forberedelse til flytning af flere af samlingerne til nye fællesmagasiner. Gennemgangen har flere formål, hvoraf det primære er at få sikret, at alle genstande er elektronisk registreret med placering og med en arbejdsbetegnelse, hvor kyndig viden om samlingerne fra inspektørerne er påkrævet. Endvidere kan en magasingennemgang bruges til at sikre fotografering af alle genstandene for at gøre museets genstande tilgængelige digitalt.

Læs mere om magasinprojektet...

Femern ved vintertide

Naturvidenskab på Femern Bælt

Det naturvidenskabelige arbejde i samarbejde med Museum Lolland Falster på Danmarks største arkæologiske udgravning er stadig godt i gang. Vi er ved at genopdage og beskrive det druknede (og i nyere tid inddigede) landskab, som det så ud for c. 8000 til 2500 år siden, før havet steg til det nuværende niveau. Dette gøres ved hjælp af geomorfologiske og geobotaniske metoder i kombination med et stort antal kulstof-14 dateringer. På billedet ses en af de over 20 udgravninger, der blev foretaget vinteren 2014/2015.

Læs mere om udgravninger i forbindelse med Femernforbindelsen her

Lægen af Sigurd Swane

Unikke malerier af Sigurd Swane bankes ned...

I skrivende stund er konservatorer fra Nationalmuseet ved at nedtage flere malerier af Sigurd Swane på Gl. Hjortespringskole. Det specielle ved malerierne er, at de er malet direkte på de pudsede vægge. Læs om nedtagningsmetoden og Sigurd Swanes betydning for Herlevs lokalhistorie her

Maglehøj

Undersøgelse af bevaringsforholdene for birkebark i Maglehøj

Da Maglehøj på Stevns blev åbnet i 1823, fandt man blandt andet velbevaret birkebark mellem sandstensfliserne i tørmuren. Prøver af denne bark blev senere anvendt til datering af højen ved hjælp af C14. I dag er barken ved at smuldre bort. De seneste to år har vi gennemført en omfattende undersøgelse af bevaringsforholdene i kammeret. Efter højens åbning har der været fri luftpassage gennem døren. Spørgsmålet er blandt andet, om den naturlige ventilation udtørrer barken, eller tværtimod forøger den relative luftfugtighed, og dermed er årsag til mikrobiel nedbrydning? Fortsættes her...

DHL stafet

Løber Nationalmuseet DHL-stafet...

- Ja det kan I da lige tro, at vi gør... :-)

homehome
Nationalmuseet Bevaring
I. C. Modewegsvej
Brede
2800
Kgs. Lyngby
Tel. +45 3313 4411 (telefontid: man-tors 10-16, fre 10-15)
Web: natmus.dk
Hook op med os:
facebooktwitterinstagrampinterestflickrissuuyoutubesoundcloudtripadvisor