Nationalmuseet - Aktiviteter

01 december 2014

Foredrag: Pelsjægerliv i Siribien

03.12.14 kl. 17.00–18.30
Pris: 50 kr. Køb billet her

Max.: 150 deltagere
Forsker og medlem af Eventyrernes Klub Rane Willerslev fortæller om, hvordan han kom på tværs af den russiske mafia, da han i løbet af sit feltarbejde forsøgte at gøre en ende på de siribiske zobeljægeres regime. Willerslev måtte flygte ud i den nådesløse tajga, og her levede han i flere måneder udelukkende af eget jagtbytte, og da jagtheldet svigtede, kom han helt tæt på døden.

Historisk juleshow - kun for voksne!

11.12.14 kl. 19.30-21.30
Pris: 125 kr. Køb billet her

Årets juleshow på Nationalmuseet er forbudt for børn. For i virkeligheden er julen nemlig slet ikke så sød og hyggelig, som vi fejrer den i dag. Julens historie er fuld af uhygge, overnaturlige væsener, overflod af mad og alkohol og syndige julelege. Og husk: Juleshowet er kun for voksne!

Børneworkshop: Nisseversitetet

Hver lørdag og søndag i december kl. 12.00–15.00
Pris: 30 kr. for materialer

Nationalmuseets nisseeksperter fortæller historier om de mange slags nisser og om alt det, en rigtig julenisse skal kunne. Klarer du alle udfordringerne, kan du kalde dig en ægte nisse, og du får et nissediplom med hjem.

Rundvisning i særudstillingen Pels - liv og død

Hver søndag 05.10.14 - 22.02.14 kl. 13.00
Pris: 50 kr. Gratis for børn under 12 år.
Køb billet her

Kom tæt på pelsens kulturhistorie i særudstillingen "Pels - liv og død" i dette rundvisningstilbud, som kun gælder til og med februar 2015. Oplev enestående historiske og moderne pelsdragter, og få både sanser og debatlyst stimuleret i udstillingen, der diskuterer alt fra mode, luksusforbrug og økonomi til etik, dyrevelfærd og oprindelige folks rettigheder.

Sex! En rundvisning i Danmarkshistorier 1660 – 2000

Hver søndag kl. 14.00 og 15.00
Pris: 50 kr.
Køb billet her

Hvordan flirtede man i 1700-tallet, og hvad brugte man et udskylningsapparat til? Vi fortæller, hvordan synet på sex og seksualitet har ændret sig igennem perioden. Mod fremvisning af rundvisningsbilletten kan du få en kop kaffe og kage for kun 39 kr. i Restaurant Julian.

Rundvisning: Jul i Klunkehjemmet

Hver lørdag og søndag i december kl. 11.00, 12.00 og 13.00
Pris: 50 kr.

Hvordan pyntede man juletræet i 1890? Hvilke sange blev der sunget til jul, og spiste man risengrød eller ris a la mandé? Hør om juletræet med sin pynt og om alle de forberedelser og traditioner, der knyttede sig til den borgerlige jul i slutningen af 1800-tallet.

Det sker (pdf.-fil)

Hent vores aktivitetsfolder ”Det sker” her på museet eller i pdf, og hæng den op på køleskabet. Med folderen kan du holde dig opdateret med Nationalmuseets mange events, aktiviteter og tilbud. Primo januar 2015 udkommer det næste nummer af "Det sker" med et oversigt over aktiviteter fra januar til og med marts måned. Glæd dig!

homehome
Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
DK-1471
København K
Tel. +45 3313 4411
Hook op med os:
facebooktwitterinstagrampinterestflickrissuuyoutubesoundcloudtripadvisor