Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Gården fra Ostenfeld
Frilandsmuseets gård fra Ostenfeld i Slesvig

Gård fra Ostenfeld, Slesvig

Gården fra Ostenfeld er et hallehus. Alle husets funktioner, bolig, stald og laderum er samlet under tag i et stort rum, dielen.

Hallehuset er et nedertysk fænomen, og typen genfindes i forskellige udgaver og størrelser overalt i det nordtyske og sydslesigske område.

Selvom husets grundplan og indretning er meget enkel, var gården en af musets rigeste.

Bønderne i det slesvigske område udnyttede enge og overdrev til græsning af kvæg, og eksporterede kvæg i stor stil til nordtyske og nederlandske byer.

Erhvervet 1899. Åbnet 1901.

Husets historie

Husets historie
Bernhard Olsen købte gården til museet i 1899. Her giver han ejeren , Hr. Tiede, håndslag på salget.
Husets historie
Pisel med rækker af tin og fajance og udskårne skabe og kister

De ældste dele af huset er dateret til 1580-erne, men det blev bygget om og udvidet flere gange, bl.a. i 1680-erne og begyndelsen af 1700-tallet.

I 1700-årene blev der på den store diele tilbygget to rum, en daglig sove- og opholdsstue, og en pisel til opbevaring og gæstebud.

Gårdmandsfamilien kunne i opholdsstuen trække sig tilbage fra gårdens ansatte, som sov og spiste i dielens siddelser med borde og sengesteder.

I piselen står gårdens værdier fremme til imponernde skue - kister og skabe er smukt udskårne med tunge jernbeslag, og på hylderne står tinfade og farerige fajancer i flotte rækker.

Gården er gennem flere generationer gået i arv i en familie af velhavende kvægbønder.

Bygningen

Bygningen
Gårdens murværk
Bygningen
Gårdens ildsted ligger på dielens gulv

Gården er bygget af svært, godt tømmer. Det er som regel et tegn på velstand, men også et udtryk for at Ostenfeld lå nær det skovrige østlige sønderjylland.

På et tidspunkt er mellemrummene mellem det kraftige træværk blevet udmuret med brændte, gule mursten i meget smukke mønstre - i sig selv en større investering.

Bernhard Olsen betragtede hallehuset som gårdbyggeriets "urform", fordi mennesker og dyr opholdt sig sammen i det skorstensløse rum med gulvildsted.

Danske gårde med mange rum og skorsten blev betragtet som senere udviklinger af denne urform.

I dagligstuen er væggene dækket af hollandske eller tyske fajancefliser. Flisevægge var almindelige i området, og de repræsenterede en betydelige værdi.

Flisevægge hjalp til med at isolere huset bedre, men de var også et tegn på status.

Gården er tækket med strå, og røgen ledes ud af huset under halmtaget gennem et hul i gavlen over porten, uglehullet.