Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Husmandssted fra Årup, Fyn
Åruphuset er et stort solidt bygget husmandssted med en frodig have.

Husmandssted fra Årup

Det trelængede husmandssted er opført af solidt bindingsværk. Det ser pænere ud end det var på hjemstedet, for en del tømmer blev skiftet ud ved flytningen til Frilandsmuseet.

Trelængede husmandssteder af en vis størrelse var almindelige på det milde og frodige Fyn. Til huset hører en typisk, fynsk bondehave.

Erhvervet 1926. Åbnet 1935

Husets historie
Åruphusets sidste beboere ægteparret Jørgen Jørgensen og Ane Marie Madsen
Husets historie
Øltønde til hjemmebrygget øl

Husets historie

Huset var fæstehus under et af de lokale godser. Det blev det ved med at være indtil Frilandsmuseets overtagelse i 1926.

Fæsterne lejede sig ind mod at levere fæsteafgift, landgilde og arbejdskraft på herregårdens egne marker. Ved siden af drev husmanden sit lille brug.

De fleste husmænd kunne ikke leve af jorden alene, men var nødt til at supplere landbruget med dagleje hos områdets gårdmænd når der skulle høstes og tærskes. Lån af bondens heste til pløjning eller kørsel kunne også betales tilbage med arbejdskraft.

På Fyn tjente husmændene og deres koner rede penge på at dyrke humle og krydderurter i haverne. Humle var og er en vigtig ingrediens i øl, som alle på landet drak til hverdag.

I Danmarks mere magre egne som Vestjylland eller på heden egnede jorden sig ikke til humledyrkning. Man benyttede sig i høj grad af fynsk humle, som blev solgt videre gennem købstædernes købmænd og handelshuse.

Frø og tørrede krydderurter blev solgt videre til købstædernes apotekere, der skulle bruge planterne i medicin og præparater. En dygtig husmandskone kunne også tjene mange penge på at opdrætte gæs til opfedning og salg på købstadsmarkederne, hvor også hendes overskud af æg og fjerkræ kunne afhændes.

Bygningen
I den lille dagligstue står en stor ovn.
Bygningen
Huset er bygget af kraftigt bindingsværk med skråstivere

Bygningen

Huset er som vanligt på Fyn bygget af godt bindingsværk. Det er en ekstra række stolper i den nederste bindingsværksrække, et fynsk og østjysk træk.

I bindingsværkets hjørner er der sat skråstivere, et træk som især kendes fra egne, hvor man byggede rigeligt og solidt bindingsværk.

Efter fynsk skik er husets træværk, her rødt, malet en anden farve end tavlene, som er kalket hvide. Det hed sig, at man hvert år skulle have repareret ødelagt tavl og kalket huset færdigt til pinse. Ihvertfald hvis man ville kendes som en husmand med orden i tingene.

Huset rummer, foruden den lille bolig i sydlængen med bryggers og forrådsrum, køkken, dagligstue og storstue, en lille aftægtslejlighed, som ligger i vestlængen.

Husets fodrem, den nederste bjælke, hviler på en række kraftige syldsten, som er husets fundament.

Huset er et kaminhus med to skorstenen. En skorsten til bryggersildstedet, hvor man fyrer til bageovn og gruekedel, og et ildsted i køkkenet, hvor man lavede mad til daglig.

I den lille dagligstue spiste man ved bordet under vinduet og sov i alkoverne langs den ene væg.

Husmandsstedets have
Stokroserne blomstrer i Åruphusets have

Husmandsstedets have

Haven er inddelt efter landboskik i afgrænsede afsnit og geometriske bede.

Humlerebene rager meterhøjt i vejret, og stokroserne står tæt op ad husets vægge

Husmandsstedets have