Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Vikingernes Vintermad
Vikingernes Vintermad
Vikingernes Vintermad
Vikingernes Vintermad
Vikingernes Vintermad
Vikingernes Vintermad

Vikingernes vintermad

Få besøg af en ægte viking i din egen børnehave eller skole. Hør om, hvordan vikingerne samlede forråd og hvad de spiste om vinteren. Brug dine sanser og smag på vikingetidens vintermad. Dæk op til en lækker middag med Kong Sven og lad ikke Fenris ulven få fat på dig.

Saml vinterforråd, leg sjove lege og smag på vikingernes vintermad. Børnene får et godt indblik i, hvordan vikingerne samlede og opbevarede mad til den kolde vinter. Børnene får mulighed for at inddrage nutidens vintermad, samt fortælle om, hvad de selv spiser i årets koldeste måneder.

Sæt sanserne i spil og oplev bevægelse og udeliv. I legen om vinterforåret indsamler børnene mad på deres eget område, og gør klar til en lækker middag, hvorefter Fenris ulven er sluppet løs.

Forløbet foregår udendørs på daginstitutionen, skolen eller efter aftale på Vikingeborgen Trelleborg. Bemærk! Institutionen/skolen skal i så fald selv sørge for transport til Trelleborg.

Praktiske oplysninger

Vikingernes Vintermad varer ca. 1½ time. max. 25 børn pr. forløb. Forløbet forgår hovedsageligt udendørs, og daginstitutionen skal sørge for fornuftigt tøj, der passer til årstiden. Det er muligt at booke flere beløb efter hinanden. Vi anbefaler at der efterfølgende serveres vikingegrød til børnene på dagen efter forløbet. se opskrift under her.

Daginstitutionen skal selv være opmærksom på børnenes allergier i forhold til de forskellige madvarer:
Øl/humle, tørret fisk, bivoks/honning, sennepsfrø, tørrede æbler, frisk kål, hasselnødder og tørret oksekød.

Booking
Vikingernes Vintermad kan bookes følgende dage: mandag til fredag, fra mandag d. 2 januar 2023 til og med onsdag d. 15 marts 2023. Tilbuddet koster 500kr. inkl. transport. Rabat ved to forløb 800kr og ved tre forløb 1150kr ialt.

Tilmelding foregår på: trelleborg-booking@natmus.dk

 

 

Opskrifter på vikingegrød.

Rugmelsgrød til 4 personer

  • 3dl groft rugmel.
  • 8 dl vand
  • ½ tsk. salt

Serveres med æblemos, tyttebær rørt med honning.

Vandet bringes i kog i en gryde. Rugmel hældes i det kogende vand, mens der røres godt. Grøden koges i 20-30 min. Under omrøring. Mere vand tilsættes hvis grøden bliver for fast. Smages til med salt.

Hvedegrød til 4 personer.

  • 2 dl groft hvedemel
  • 2 dl knækkede hvedekerner evt. blødt ud i vand i ca. 1 time
  • 8 dl sødmælk
  • ½ tsk. salt

Serveres med smørklat og kold mælk.

Mælken koges op og mel og kerner røres i. Grøden koger 30-50 min. Rør ofte og tilsæt mere mælk, hvis grøden bliver for fast. Smag til med salt.

Byggrød til 4 personer

  • 1 L sødmælk eller vand
  • 4 dl knækkede byggryn

Serveres med flydende honning og kold mælk, eller med hasselnødder.

Byggrynene udrøres i den kolde væske og bringes i kog, mens der røres. Kogetiden er ca. 20 min.
Grøden serveres i skåle med flydende honning over.