Eksistentiel historiebrug

Vores fælles kulturarv er vigtig i forhold til at definere, hvem ”vi er” i Danmark. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er de vigtigste historiske begivenheder og genstande for eftertiden?

Eksistentiel historiebrug handler blandt andet om identitet. Hvilke historiske begivenheder der bliver fremhevet af politikere, fagfolk eller reklamerne til at definere, hvem ”vi” er?

Hvad består det danske i, og hvor finder vi beviser for det? Var vi allerede danske, da Saxo skrev Danernes bedrifter i 1100-tallet, eller skete det først med konstruktionen af nationalstaterne og den tilhørende nationalromantik i løbet af 1800-tallet? Og hvad mener vi overhovedet, når vi siger ”vi”?

Ved at udpege nogle genstande, steder og historiske spor, som er vigtigere end andre, bruger vi historie til at skabe en fælles kultur og kulturarv. Det er derfor ikke en neutral udpegning, men ’noget’, som ’nogle’ mener, er værd at passe på og vise frem til de næste generationer. Det er derfor vigtigt at reflektere over, hvilke grupper, der er repræsenteret i det, der udnævnes til kulturarv, og ikke mindst hvilke der ikke er.

I Danmark er det blandt andet museerne, der er med til at bedømme, hvad, der er kulturarv. Museerne opbevarer meget af det – en del er udstillet, noget bliver digitaliseret og endnu mere gemmes på magasiner.

Elevopgaver:

1. Udvælg to billeder fra billedserien herunder, der tematisk passer sammen.
2. Gør rede for hvilken historisk fortælling, der gemmer sig bag hvert af de to billeder.
3. Vurder hvilken historisk fortælling, der er den herskende i den gængse danske kulturarv og hvorfor?
4. Se derefter klippene fra TV-serien 'Historien om Danmark'. Vurder om serien bryder med eller holder fast ved de officielle historiske ”sandheder”?
5. Diskuter hvorfor nogle historiske fortællinger står stærkere i vores kultur end andre?