Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Xenophon (ca. 430- 354 f.Kr ). Græsk officer og forfatter, født i Athen. Som ung mødte han Sokrates, hvilket gjorde ham optaget af etiske og pædagogiske spørgsmål. Bibliotheca Alexandrina. Antiques Museum.
Xenophon (ca. 430- 354 f.Kr ). Græsk officer og forfatter, født i Athen. Som ung mødte han Sokrates, hvilket gjorde ham optaget af etiske og pædagogiske spørgsmål. (Bibliotheca Alexandrina, Antiques Museum)

Xenofons symposion

Xenofons Symposion har mange lighedspunkter med Platons, men er ikke så filosofisk krævende en tekst. Anledningen til festen er, at en ung fyr, Autolykos, har vundet ynglingerækken i fribrydning ved Athenefesten, og hans beundrer, den rige Kallias, har inviteret Autolykos, hans far og en række andre mænd til fest.

Det er i denne tekst, at vi hører om akrobaterne, der laver halsbrækkende numre med sværd og bolde, danser og spiller. Det erotiske element er også fremherskende i denne tekst, men det er mere alsidigt end hos Platon. Til sidst opfører to smukke unge slaver en pantomime, der fortæller myten om Dionysos, der finder kongedatteren Ariadne på Naxos og går i seng med hende.

Inden da har Sokrates holdt en tale om Eros, hvor han fremhæver gudens besættelse af mennesket som individets mulighed for at blive et bedre menneske. Der er to slags kærlighed: den egoistiske, som kun handler om at få tilfredsstillet sine egne behov, og den anden, den rette kærlighed til et andet menneske, der stræber efter at gøre begge parter til lykkelige mennesker. Kun den sidste gør os bedre og i stand til at realisere det, der er menneskelivets egentlige mål: at leve et lykkeligt liv.

Xenofon har altså ikke så store ambitioner på læserens vegne, men i skildringen af festens forløb er det i denne tekst, man kommer tættest på de symposier, vi finder gengivet på vasemalerierne.

Tegning som beskriver Xenofons Symposion. Tegnet af Ivar Gjørup.
Tegning som beskriver Xenofons Symposion. Tegnet af Ivar Gjørup.