Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Afrika/Vestindien

Danmarks slavehandel

Handel med mennesker har eksisteret til alle tider. Danmark har også taget del i slaveriet ved at fragte 110.000 uskyldige mennesker over Atlanterhavet.
Eleverne følger slavehandlens vej fra Vestafrika i museets Etnografiske Samling. Over Atlanten til sukkerplantagerne i koloniudstillingen og ender i det gamle palæ i København.
Her møder de den slavegjorte, plantageejeren og oprøreren, og lærer om, hvordan slaveriet forandrede mange menneskers liv på Guldkysten, det tidligere Dansk Vestindien og i Danmark.
Undervejs laver vi en refleksionsøvelse, hvor eleverne oplever, hvordan de slavegjorte mennesker blev transporteret i skibe over havet. Forløbet afsluttes med en perspektivering til nutidens undskyldningsdebat og racisme-problematikker.

Undervisningsforløbet underbygger at eleverne kan:
• redegøre for, at slavehandlen var et system af handelsruter.
• reflektere over, hvordan de danske kolonier opstod.
• diskutere slavernes forhold og manglende handlemuligheder.

Målgruppe: 5.-10. klasse
Varighed: 1,5 time
Fag: Historie, dansk, samfundsfag
Max antal deltagere: 30
Pris: 750 kr.

ONLINE BOOKING

Download vores materiale til brug både før og efter besøget

Undervisningsmaterialer:
Løvens fortælling (pdf)
Sukker, slaver og skæbner (pdf)

Vi tilbyder jer muligheden for at arbejde videre med emnet kolonier både hjemmefra og i Nationalmuseets udstillinger. Følg linket hvor I også kan komme på en digital rundvisning i udstillingen Stemmer fra kolonierne.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66