Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
1 af 3
ChevronrightChevronrightChevronrightChevronright

Vigtig information i forbindelse med skolebesøg i 2020

Nationalmuseet har skærpet sine retningslinjer ved skolebesøg som følge af COVID-19. Det er derfor vigtigt, at du læser disse retningslinjer:

  • Alle vores undervisningsforløb kan nu bookes. Vi justerer løbende antallet af deltagere, hvis der er ændringer i retningslinjer.
    I nogen tilfælde udgår iklædning af historiske dragter.
  • Grupper på egen hånd skal bestille plads i udstillingen. Vælg imellem følgende udstillinger:
  • Museets guider med grupper har forrang i udstillingerne. Vær opmærksom på, at ventetid kan forekomme.
  • Vi har ensrettet ruterne gennem udstillingerne og vi beder jer derfor følge skiltene gennem museet.
  • I udstillingerne beder vi dig som klassens lærer sørge for, at eleverne holder ind- og udgange fri for passage og tager hensyn til andre gæsters færden, da der er mange snævre rum. Det betyder også, at eleverne for øjeblikket ikke må sidde på gulvet i udstillingerne. Får I brug for hjælp og vejledning undervejs, så spørg endelig vores personale.
  • Ved jeres ankomst til museet skal du som lærer alene henvende dig i Informationen
  • Tøj og tasker kan I placere i skolegarderoben t.v. for indgangen. Nøgle udleveres af vores personale.
  • I er velkomne til at fotografere og filme jeres besøg.
  • Børn under 18 år skal være i følgeskab med voksne.
  • Spisestuen er åben i tidsrummet kl. 11 til 14, hvor I er meget velkomne til at nyde medbragt mad og drikke.
  • Spritdispensere er opstillet en række centrale steder. Ved tvivl spørg endelig vores personale.
  • I er selvfølgelig meget velkomne til at bruge ansigtsmasker, men det er ikke påkrævet
  • I forbindelse med jeres besøg er det dig som lærer der har ansvaret for at eleverne følger museets retningslinjer. Spørg altid gerne vores opsyn ved behov.

Følgende områder er midlertidigt lukket:

  • Børnenes Museum
  • Udstillingen ”Sov sødt”
  • Palæhaven (Græsplæne-gårdene i Danmarks Oldtid)
  • Enkelte rum og udstillinger kan være lukket for grupper af pladshensyn

Undervisning på Nationalmuseet

Nationalmuseet åbner med sine udstillinger og unikke genstande op for et anderledes læringsrum. Eleverne mærker tyngden af et middelaldersværd, lader fingrene glide ned over oldtidens stenøkse eller bliver snøret ind af et korset.

Undervisning i Nationalmuseets udstillinger er tilrettelagt børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelserne og sprogskoler. Det fremgår af det enkelte undervisningsforløb samt materialer mm., hvilke klassetrin vi anbefaler undervisningen til.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk