Vis indtastningsfelt til søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

10 historier om Tyskland

Berlinmuren

Fra 1961 til 1989 er Tyskland og Berlin delt i to. I Vesttyskland (BRD) lever tyskerne i et frit samfund drevet frem af den frie markedsøkonomi på både godt og ondt. I Østtyskland (DDR), er tyskerne styret og kontrolleret af et kommunistisk styre, der står for at fordele ressourcerne.

Det er DDR-styret, der i løbet af en nat trækker en grænse, for at forhindre en stadig større strøm af østtyskere at søge mod Vesttyskland. I løbet af få timer er grænsen en realitet, skarpt bevogtet af soldater, og få måneder efter er Berlin delt af en 3,60 meter høj mur. Fra det kommunistiske styre er forklaringen, at muren skal beskytte borgerne mod fascistiske strømninger fra vest. De næste 28 år vokser muren og strækker sig 1398 km igennem Tyskland. I løbet af 30 år mister mere end 1000 mennesker livet i forsøg på at flygte fra livet bag muren i DDR. Natten til den 9. november 1989 kollapser muren af folkets frihedskrav.

Baselitz flag

Georg Baselitz er en af Tysklands største nulevende kunstnere, og han er bl.a. kendt for at vende sine værker på hovedet. Mange af hans værker går i kødet på Tysklands nyere historie og tysk identitet i efterkrigstiden. Baselitz har udtalt: ”Det, jeg aldrig kunne slippe væk fra, var Tyskland, og det at være tysk.” På maleriet i udstillingen har han vendt nationalsymbolerne på hovedet: ørnen og det tyske flag. De er tilsølede og forrevne og viser de menneskelige og kulturelle tragedier, nazitidens barbari og forbrydelser bragte med sig. Baselitz blev født  i 1938 i Deutschbaselitz i Sachsen. I sin studietid på Kunstakademiet i Østberlin, blev han anklaget for ”politisk umodenhed”, og han måtte rejse til Vestberlin i 1957, før Berlinmuren blev opført.

Folkevognen

Folkevognen  (Boblen) er en af de mest berømte biler i verden. Et globalt ikon og et symbol på efterkrigstidens vesttyske økonomiske mirakler. Den står for kvalitet, pålidelighed, billige penge og fantasifuldt design. Den stålfaste Mariehøne bliver til under Det Tredje Rige. Idéen om et køretøj til hele folket og ikke bare til overklassen, skal være et symbol på Hitlers nye Tyskland. Alligevel bliver bilen ikke sat i produktion før efter 2. Verdenskrig. Derefter går det stærkt, og 21 millioner Bobler bliver til inden produktionen indstilles i 2003. En af de første Folkevogne fra 1950’erne er parkeret i udstillingen.

Geniet Goethe 

Digtergeniet Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), som gav det tyske sprog genklang i hele verden er portrætteret af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein. Billedet i udstillingen er en kopi. I sin samtid hyldes Goethe som det tyske svar på Dante, Shakespeare og Cervantes. Goethe får stor betydning for, hvad det vil sige at være tysk, og for at sætte ord på følelseslivet og striden mellem fornuften og det irrationelle. I udstillingen kan man også se førsteudgaver af Goethes værker og andre genstande, der afspejler hans mange naturvidenskabelige interesser. Det var ikke kun menneskers følelsesliv, der optog litteraten. Det var alt, der havde levet. Planter og fossiler fra levende væsner i en fjern fortid, videnskabelige teorier og industriens opfindelser.

Den svævende engel

Efter 1. verdenskrig skaber billedhuggeren Ernst Barlach en engel til Güstrow Domkirke til minde om ofrene under 1. Verdenskrig. Skikkelsen svæver over jorden med foldede arme og lukkede, sorgfulde øjne. Kunstnerkollegaen Käthe Kollwitz har lagt ansigt til englen. Hun mister sin søn under krigen. Ligheden mellem den svævende skikkelse og venindens ansigt var ikke et bevidst valg for Barlach. Det var først, da den var færdig, at Kollwitch ansigt stod lysende klart. I 1930’erne bliver de fleste af Barlachs værker konfiskeret af nazisterne som ”degenereret kunst”, og englen fjernes fra domkirken og omsmeltes. Men en afstøbning gemmes af vejen. I 1953 bliver englen støbt påny og hængt op under Güstrow Domkirkes hvælvinger som et symbol på forsoning. Mange år senere, i 1981, mødes forbundskansler Helmut Schmidt med den østtyske præsident Erich Honecker i kirken under den svævende engel. Også selvom der på daværende tidspunkt ikke er meget håb om forsoning mellem de to lande.

Kejserkronen

Fra 962 hersker den tyske kejser i et rige, der strækker sig fra de baltiske lande i nord til Italien. Først da Napoleons tropper marcherer ind i Berlin i 1806, falder Det Tysk-romerske Rige (962-1806). Et af kejsertidens vigtigste symboler er den krone, som er opkaldt efter den første hersker Karl Den Store. En kostbar krone besat med perler og ædelsten og dekoreret med bibelske scenerier og indskrifter. Den originale krone fremstilles formentlig i 900-tallet. Efter Rigets opløsning i 1806 anbringer den sidste tysk-romerske kejser kronen i Habsburgernes skatkammer i Wien, hvor den stadig befinder sig. En håndfuld kopier af kronen bliver til i årene efter imperiets opløsning. Kronen i udstillingen er fra 2000 og er en kopi af originalen.

Et næsehorn af porcelæn

Albrecht Dürer er en af de første kunstnere i 1400-tallets Europa, der tager trykketeknikken til sig og masseproducerer sine værker. Et af hans mest berømte værker er et tryk af et næsehorn. Han får fingrene i en beskrivelse og en skitse fra et øjenvidne, som har sendt skitsen fra Indien til Portugal. Ud fra øjenvidnets skitse, tegner han sin egen version af et næsehorn, uden nogensinde at have set dyret selv, og distribuerer det over hele Europa. Et par århundreder år senere lykkes tyske videnskabsmænd at knække koden til den hemmelige opskrift på Kinas hvide guld – porcelænet. Nu får Dürers næsehorn nyt liv. Det hårde, skinnende og skrøbelige materiale er en eftertragtet luksusvare og et statussymbol. Den officielle produktion begynder i Meissen i nærheden af Dresden i 1710. Porcelænsfabrikken Meissen forvandler Dürers næsehorn til skinnende hvidt porcelæn. Næsehornet her er fra 1730.

Jernporten fra Buchenwald

Porten til koncentrationslejeren Buchenwald er indgangen til ufattelige lidelser. I 1937 bliver  lejren opført lidt uden for Weimar – fødestedet for den demokratiske forfatning i 1919 og Goethes, Schillers og Bauhausbevægelsens by. Fra 1937-1945 omkommer 56.000 fanger i Buchenwald af sult, udmattelse, drab, eksperimenter og tilfældig vold.  Indgangsporten er ironisk nok fremstillet af en af Bauhaus skolens elever, Franz Ehrlich, som under sit fangenskab i lejren designer porten efter ordre fra SS. Måske som en stille protest vælger han at skrive ordene ”Jedem das seine” (Enhver får, hvad han fortjener) i bauhaus-typografi på porten. Porten her er en kopi i de originale farver rød og hvid.

Bauhaus-vuggen

Med arkitekten Walter Gropius i spidsen starter en gruppe arkitekter, snedkere og kunstnere Bauhaus-bevægelsen i Weimar i 1919. Deres arkitektur og design skal revolutionere helt almindelige menneskers liv med godt håndværk, som alle har råd til. Slut med overflødigt pynt, krummelurer og historiske referencer. Visionen er, at designet skal sætte skub i en bevægelse, der skal bryde klasseskel og ændre samfundets rammer. I 1932 sætter nazisterne en stopper for Bauhaus i Tyskland. Folkene bag blev beskyldes for at være både ”kultur-bolsjevikker, ”utyske” og ”samfundsnedbrydende”. Vuggen designes i 1922 af Bauhauseleven Peter Keler. Den fremstilles stadig i dag i de traditionelle materialer af en lakeret stålramme og fletværk.

Gerhard Richters datter

På dette tryk fra 1988 ser man maleren Gerhard Richters datter Betty. Hun vender sig bort fra betragteren, og kigger på et af sin fars malerier. Der er lagt flere tolkninger over maleriet, og det er blevet sindbilledet på Tyskland i det 20. århundrede. Landets totale besættelse af sin fortid og forsøg på at komme overens med traumerne. Betty vender sig bort fra sin fars generation. Skyldes det ligegyldighed, afvisning eller er hun blot optaget af noget andet? På billedet ser det ud som om, at hun kan vende sig om hvert øjeblik og kigge på betragteren og fremtiden. Gerhard Richter blev født i 1932 i Dresden og voksede op i det, der senere blev til Østtyskland. Men han nåede at rejse til Vesttyskland, lige inden muren blev opført. Betty derimod voksede op i Vesttyskland. 

10 historier om Tyskland
Baselitz Eagle: © Georg Baselitz 2019 Photo copyright © The Trustees of the British Museum
Baselitz Eagle: © Georg Baselitz 2019 Photo copyright © The Trustees of the British Museum

Særudstilling: Tyskland

Nationalmuseets nye udstilling viser det bedste, som Tyskland har at byde på. Goethe, Bauhaus, Gutenberg, Volkswagen, Richter og meget mere. I århundreder var det vores nabo i syd som gav os poesien, frie tanker og landvindinger i videnskaben og industrien. Men krige adskilte os fra naboen, og det kulturelle fællesskab blev fremmedgjort og gik i glemmebogen.
Læs mere om særudstillingen Tyskland

Luk overlayLuk
Del denne side