1 af 6

Mød Vikingerne

Designer Jim Lyngvild har sammen med Nationalmuseets vikingeeksperter stået for en nyfortolkning af museets eksisterende udstilling om vikingerne. De besøgende får mulighed for at få sat ansigt på vores hærdede forfædre. Udstillingen indgår i den eksisterende udstilling om Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København i de kommende år.

Kilder brugt i quizzen: Peter Vang Petersen, museumsinspektør, Nationalmuseet. Peter Pentz, museumsinspektør, Fil. Dr., Nationalmuseet. Ulla Mannering, seniorforsker, Nationalmuseet. Artiklen ’Tatoveringer har præget kroppen i tusinder af år’ af museumsinspektør Jeanette Varberg, Nationalmuseet, i Kristeligt Dagblad. Artiklen ’Bersærkergang’ af Peter Vang Petersen, museumsinspektør Nationalmuseet. ’Historisk Viden’ på Natmus.dk. Testen er lavet i appen Qzzr - læs om privatliv og vilkår for brug her

Sæt ansigt på vikingerne

For over 1200 år siden gik tusinder af skandinaver om bord i langbådene og satte sejl mod fjerne kyster og gjorde vikingerne verdensberømte.

Fra slutningen af 700-tallet til 1050 blev vikingerne kendt for lidt af hvert. Frygtelige og blodige plyndringer. Mageløst kunsthåndværk. Købmandssnilde. Frygtløs kampteknik på slagmarken. Eminent sejlads og skibsnavigation.

Mød vikingerne og se deres skatte, som de handlede sig til, plyndrede eller selv smedede i sølv og guld. Bl.a. den berømte Tissø-ring og Fæsted-skatten.

Mød vikingerne - mellem fakta og fiktion

I udstillingen Mød Vikingerne præsenterer museets eksperter fantastiske genstande fra vikingetiden side om side med designer Jim Lyngvilds kunstneriske fortolkninger af vikinger. Dermed bliver vores døde forfædre mennesker af kød og blod, som taler til os fra væggene og udfordrer og stimulerer gæstens tanker, drømme og forestillinger om vikingetiden.

Åbningsdebat: grænser mellem fiktion og fakta?

Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta, når vi fortæller og iscenesætter vikingernes historie. Med direktør Rane Willerslev, designer Jim Lyngvild, museumsinspektør Jeanette Varberg, skuespiller Alex Høgh Andersen

Ingen ved med sikkerhed, hvordan vikingerne så ud. Vi har fundet flere skeletter, efterladenskaber i deres latriner og rester af dragter. Designer og vikingeentusiast Jim Lyngvild har et bud på, hvordan bonden, krigeren, bersærkeren, skjoldmøen husfruen, stormanden, vølven, kongen og dronningen så ud. De tolkninger af mennesker står side om side med genstande og skatte, som vi har fundet i jorden.

Fra udstillingen / Foto: Rikke Caroline Carlsen
Fra udstillingen / Foto: Rikke Caroline Carlsen
Fra udstillingen / Foto: Rikke Caroline Carlsen
Fra udstillingen / Foto: Rikke Caroline Carlsen
Fra udstillingen / Foto: Rikke Caroline Carlsen

Udstillingen giver dig mulighed for selv at reflektere over danskernes berygtede forfædre hjulpet godt på vej af de farverige billeder og dramatiske, livagtige voksdukker. Scenografien til udstillingen er skabt af designer Jim Lyngvild, mens museet har stået for udvælgelse af genstande samt den øvrige formidling. Jim Lyngvilds iscenesættelse sætter Nationalmuseets rige genstande ind i en ny sammenhæng, og i teksterne fungerer museets eksperter som guider i grænselandet mellem fakta og fiktion.

Mød Vikingerne indgår i den eksisterende udstilling om Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København i de kommende år.

Kort om vikingetiden

Den periode, vi kalder vikingetiden, udspillede sig fra år 800-1050 e.v.t. Danmark blev samlet af en konge, store dele af befolkningen blev kristne, og vikingerne erobrede store landområder. I resten af den verden vikingerne kendte var de både frygtet for deres krigeriske togter og beundret for kunstfærdigt håndværk, købmandssnilde og sejladsevner.

Læs mere om vikingerne her

Del denne side