Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Rundvisninger

Tag med på en guidet tour og mød nogle af de mennesker, Danmark er rundet af.

Er I en gruppe, kan I også booke jeres egen rundvisning.

For skoler og ungdomsuddannelser.

Offentlige rundvisninger

Private rundvisninger

Inviter familien, firmaet, cykelklubben eller noget helt fjerde med på jeres helt egen private rundvisning.
Oplev historien fortalt af vores dygtige rundvisere gennem de unikke genstande.

Varighed: ca. 1 time
Pris: 1100 kr. (+ entré 130 kr. pr. person)/2000 kr. uden for åbningstid (+ entré 130 kr. pr. person).
Max. antal: 25 personer
OBS: Rundvisninger skal bookes med min. 2 ugers varsel. Ved afbestilling senere end en uge forinden afholdelse, betales det fulde beløb.

Fortællinger fra graven (børnerundvisning anbefalet fra 5 til 10 år)
Mennesker har altid fortalt historier. Mange har overlevet i tusinder af år, fordi historierne har samlet mennesker rundt om bålet. Andre er gået tabt, når mennesker er gået bort. Heldigvis har de efterladt sig små ting i gravene. De ting er små ledetråde, der hjælper os til at tegne et billede af vore forfædres liv. Så selvom mennesker er døde, fortæller de alligevel historier fra graven.
Bestillingsblanket

Klunkehjemmet
Oplev en af Københavns skjulte juveler: Herskabslejligheden Klunkehjemmet står, som den gjorde i årene 1890-1914 - dengang, grosserer Rudolph Christensen boede der med sin hustru, sine døtre, tjenestefolk - og Danmarks første toilet med skyl!
Varighed: 1 time
Pris: 1100 kr. + entré 65 kr. pr. person. (Påkrævet entré for min. 10 pers).
Max. antal: 15 personer
BOOKING
Læs mere om Klunkehjemmet

De første danskere
Dommedag har åndet mennesket i nakken, lige siden vi rejste os på to ben. Til at begynde med var det sult og kulde, der var tæt på at gøre det af med os. I dag er det overforbrug og ødsel af naturens ressourcer, der kan blive vores undergang. På en guidet tur gennem Danmarks oldtid kommer vi rundt om de landvindinger, der har sikret vores overlevelse, og som har finpudset vores kreativitet. Kilden til at modstå undergangen.
For 2 millioner år siden greb et menneske en sten og nedlagde et dyr, og for 6.000 år siden kom en mand eller kvinde trækkende med en ko igennem skoven og gjorde os til landmænd.
Vores forfædre evnede at forvandle naturmaterialer til våben og okkulte genstande for at kontrollere en usikker verden. Og når katastrofer trak mørke skygger over dem, skabte de dommedagsfortællinger og ofrede til både forfædre og guder for at sikre livet.
Historien om mennesket har altid været en historie om katastrofer og om overlevelse.
Rundvisningen er ikke velegnet til børn under 11 år.

Varighed: 1 time
Pris: 1100 kr. + entré 130 kr. pr. person.
Max. antal: 20 personer
BOOKING

Hvis der opstår problemer i forbindelse med onlinebooking kontakt da:
guidedtours@natmus.dk
Tlf. 41 20 60 66 (mellem kl. 10.00-12.00 på hverdage)