Udfører en søgningSøg
Musik & rum - evaluering

Musik & rum - evaluering

Forløbets mest centrale læringsmål

  • Jeg kender sammenhængen mellem rum, lyd, klang og musik
  • Jeg kan bygge et kæmpeinstrument
  • Jeg kan komponere et stykke musik, som indgår i en lydvandring

Tegn på læring

Læringsmål

Tegn på læring
niveau 1

Tegn på læring
niveau 2

Tegn på læring
niveau 3

Udfordringsopgave

Jeg kender sammenhængen mellem rum, lyd, klang og musik

Eleven kan italesætte observationer omkring oplevede rums klang og lyde deri.

Eleven kan inddrage sin viden omkring rum, lyd og klang i arbejdet med at bygge instrumenter og komponere musik.

Eleven kan reflektere over sammenhængen mellem rum, lyd, klang og musik og kan foreslå justeringer til at forandre eller forbedre rummets eller instrumentets muligheder i tilblivelsesprocessen.

Hvordan ville vores instrument lyde, hvis vi var et helt andet sted på skolen?

Jeg kan planlægge og bygge et kæmpeinstrument.

Eleven kan genskabe instrumentet fra tutorials og fælleskonstruktionen i forløbets start.

Eleven kan med udgangspunkt i tutorials og fælleskonstruktionen inddrage viden om tonehøjde, klang og materialer til at bygge et instrument i store dimensioner.

Eleven kan med udgangspunkt i fælleskonstruktionen og med inddragelse af viden om tonehøjde, klang mm. skabe et instrument, som udnytter rummets muligheder og opgavens benspænd på nye måder. 

Lav en analyse af: 
Hvordan dannes lyden i instrumentet? Hvor mange toner er der, og findes der forskellige klangmuligheder?

Jeg kan komponere et stykke musik, som indgår i en lydvandring.

Eleven kan sammensætte og gengive en række toner på eget instrument 

Eleven kan komponere et musikstykke på eget instrument ud fra refleksioner omkring form (start-midte-slutning).

Eleven kan på eget instrument komponere et musikstykke, som indgår i en samlet lydvandring ud fra refleksioner omkring elementernes bidrag til helheden.

Hvordan kan gruppens musikstykke bidrage til den samlede lydvandring på en ny måde?

Evaluering i klassen

I forbindelse med den fælles evaluering efter forløbet er det vigtigt, at der både kigges på processen, de konkrete produkter og elevernes oplevelse af egen læring. Da disse tre elementer samtidigt er meget forskellige, vil vi også anbefale tre forskellige tilgange hertil. Spørgsmål, som eleverne skal besvare i deres evaluering, kunne være:

Produktet – både instrument og komposition (summativ): 

  • Har vi opfyldt de opgaver, som vi blev givet?
  • På hvilke punker er vi kommet i mål?
  • Hvis ikke – hvad og hvorfor?
  • Er der steder, hvor vi har udfordret opgaverne og mulighederne yderligere? Hvordan?
  • Hvorfor passer vores instrument, rum og komposition godt sammen?

(Produktet kan præsenteres for klassen samlet, drøftes efter en afsluttet koncert, eller foregå som en gruppe eller individuel evalueringsopgave).

Processen – både bygge- og kompositionsprocessen (fokus på stjernestunder):

  • Beskriv et tidspunkt, hvor samarbejdet fungerede godt i gruppen. 
  • Hvad skete der? Hvad var det, som gjorde det godt?
  • Hvordan påvirkede det arbejdet, som gruppen var i gang med?
  • Var der også noget, der var svært? Hvordan løste gruppen det?

(Denne evaluering kan gøres samlet i klassen, eller med en opstart i de enkelte grupper og en efterfølgende fælles opsamling.)

Elevens egen læring (formativ):

  • Hvilke ting har jeg opdaget noget om igennem forløbet?
  • Har jeg lært noget, som jeg ikke vidste inden vi startede? Nævn gerne mindst tre ting.
  • Har jeg lært noget, som jeg kan bruge næste gang, jeg beskæftiger mig med musik eller nogle af de andre fag i forløbet?
  • Har jeg opdaget noget, som jeg gerne vil blive bedre til?
  • Hvilket rum kunne jeg godt tænke mig at lave musik til en anden gang?

(Denne øvelse kan gøres individuelt som en skriveopgave og med en afsluttende fælles opsamling. Alternativt kan øvelsen gøres i fællesskab som en form for fælles brainstorm på klassens fælles læring. Her kan klassen sætte post-it op på en fælles planche)

Musik & rum - evaluering
Musik & rum - evaluering
Musik & rum - evaluering