Grundskolen - forløb til indskolingen
Undervisningen på Musikmuseet har elevernes sanseoplevelser, udforskning og aktive deltagelse som pædagogisk omdrejningspunkt. Museets undervisning tager udgangspunkt i fagenes nye forenklede fælles mål.
Undervisningsforløb skal bookes med min. 10 dages varsel. Et par dages ekspeditionstid må forventes.
Har I yderligere spørgsmål i forbindelse med bestilling af undervisning, kontakt da Nationalmuseets Undervisning:
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
E-mail
Har du hørt min lyd?
Målgruppe: 0.-2. kl.
Maks antal: 28 elever
Varighed: 1½ time
Pris: 900 kr.
Type: Workshop og udstilling
Aftaler: gratis for alle skoler på Frederiksberg via Frederiksberg Fonden
I dette forløb skal vi udforske vores egne og musikinstrumenternes lyde. Gennem musikalske lege sætter vi fokus på instrumenternes lyde og familier. Vi sætter ord på det oplevede, og eleverne får selv mulighed for at spille på forskellige instrumenter.
Med udgangspunkt de forskellige instrumentfamilier går vi efterfølgende på opdagelse med ørerne i museets udstilling og leder efter kendte og nye instrumenter.
Fælles mål og praktisk information
Fag:
Musik, Natur/teknologi
Kompetenceområde:
Musik - Musikforståelse, musikudøvelse
Læringsmål:
Eleven kan har viden om forskellige instrumentgrupper og kan anvende grupperingen i forhold til samspil og observationer i museets udstilling.
Eleven kan deltage i enkelte samspils lege med forskellige typer af instrumenter.
Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til undervisning@natmus.dk)
Det Klingende Museum 2.0 – symfoniorkestret
Målgruppe: 3.-10. klasse
Pris: 1950 kr.
Varighed: 2 1/4 timer
Dage: primært fredage
Maks antal: 28 elever
Type: Fordybelsesforløb
Særlige aftaler: Gratis for Frederiksbergs skoler via Frederiksberg Fonden. Gratis for øvrige kommuner via aftaler: København, Rødovre, Vallensbæk, Rudersdal, Ballerup, Furesø, Lyngby Taarbæk.
Kram en cello, opdag trompetens forfader og tag på virtuel tur ind i symfoniorkestrets verden. I dette nye forløb får eleverne gennem hands-on workshops, spil og VR oplevelser mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestret og dets instrumenter. På lidt over 2 timer prøver eleverne kræfter med instrumenter fra hele symfoniorkestrets instrumentarium, dykker ned i VR oplevelser af symfoniorkestret og går på skattejagt i de historiske forfædre til de moderne instrumenter.
Udforskning og leg er omdrejningspunktet når eleverne på denne måde præsenteres for det imponerende symfoniorkester – det orkester som både kan levere lyden af Mozarts symfonier og soundtracket til Star Wars. Løbende gennem forløbet binder vi også de pædagogiske sløjfer og kobler elevernes sanseoplevelser og opdagelser med viden og fælles erfaringer.
Klassen deles i fire grupper, som roterer mellem de forskellige oplevelser.
Forløbet udbydes i samarbejde med Copenhagen Phil.
Fælles mål og praktisk information
Fag:
Musik
Kompetenceområde:
Musik - Musikforståelse
Læringsmål:
Eleven kan genkende klangen og navngive instrumenter fra symfoniorkestrets instrumentgrupper.
Eleven har viden om spilleteknik på musikinstrumenter fra symfoniorkestret.
Eleven har viden om udvalgte musikinstrumenters historiske udvikling.
Eleven kan lytte til levende fremført musik, og kan formidle sin oplevelse og viden.
Vedr. forløbets afvikling
Vi afvikler workshops i Det Klingende Museum (1. besøg) på fredage. Besøg i udstillingen (2. besøg) kan foregå på alle ugens dage. Koncerten (3. besøg) vil ligge i afslutningen af skoleåret.
Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
På tidsrejse i musikken
Målgruppe: 3.-6. klasse
Pris: 900 kr.
Varighed: 1½ time
Maks antal: 28 elever
Type: Udstillingsforløb
Aftaler: gratis for kommunale skoler i København via åben skole og gratis for alle skoler på Frederiksberg via Frederiksberg Fonden
Hvilken musik lyttede vores bedsteforældre til? Hvorfor havde Christian 4. så mange musikere ansat? Og hvem lavede egentlig musikken i middelalderen.
Vi tager eleverne med på en tidsrejse tilbage i musikinstrumenternes historie. Vi rejser igennem forskellige tidsperioder, og eleverne skal udforske og opleve instrumenternes udvikling. Vi sætter fokus på hvem der skabte musikken og dens funktion op igennem tiden.
Forløbet afsluttes med en digital skattejagt i udstillingen, som tager ca. 30 min. at gennemføre.
Fælles mål og praktisk information
Fag:
Musik
Kompetenceområde:
Musik - Musikforståelse
Læringsmål:
Eleven har viden om mindst 3 musikhistoriske perioder og kan nævne dem ved navn.
Eleven kan med egne ord fortælle om en bestemt instrumenttypes historiske udvikling.
Eleven kan deltage i en refleksion over musikkens funktion nu og i et historisk perspektiv.
Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
Musik og haikudigtning
Målgruppe: 3 .-6. klasse
Pris: 1350 kr.
Varighed: 3 timer
Maks antal: 28 elever
Type: Workshop
Aftaler: gratis for alle skoler på Frederiksberg via Frederiksberg Fonden
Hvordan lyder en sommerfugl? Eller stemningen af mørke? Både haiku digte og musik rummer en sanselighed, som sætter nuet i fokus. I dette forløb skal vi arbejde med samspillet mellem musik og ord. Hvilke stemninger og beskrivelser findes der i ordene, og hvordan kan vi omdanne disse til et musikalsk nu?
Eleverne skal forud for dagen skrive deres egne haikudigte, som vi sammen på museet med inddragelse af museets samling og brugsinstrumentarium skal skabe musik ud af.
Fælles mål og praktisk information
Fag:
Musik, Dansk
Kompetenceområde:
Musik - Musikalsk analyse
Musik - Musikalsk skaben
Dansk - Oplevelse og indlevelse
Dansk - Fortolkning
Læringsmål:
Elven har viden om forskellige instrumenttyper og klangmuligheder.
Eleven kan med forståelse for musikalske parametre indgå i en kompositionsproces omkring et konkret produkt.
Eleven kan udtrykke en tekst stemning og
Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden - tekst til musik.
Forberedelse forud for besøget
Det er vigtigt at klassen har skrevet en mængde haiku digte inden besøget. Se inspirationsmateriale ovenfor. Disse digte er udgangspunktet for det arbejde, som vi tager fat på under besøget.
Faciliteter på Musikmuseet:
Mulighed for at spise medbragt mad (Bookes via mail til ulla.hahn.ranmar@natmus.dk )
Besøg Musikmuseet på egen hånd
Som klasse har I også mulighed for at besøge Musikmuseet på egen hånd. Alle tirsdage kl. 10-13 (undtaget skoleferier) holder vi åbent netop for jer, og besøget er gratis. Ønsker I at booke andre ugedage vil prisen være 300 kr. pr. klasse. Alle besøg skal bookes hos museets booker forud for dagen.
Læs mere herom her.