Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Jane Austen på Liselund

Jane Austen på Liselund

Kom til en dag i Jane Austens ånd i Liselund Lystslot og Have

Glæd dig til, at det populære Jane Austen arrangement igen kan opleves på i den romantiske have på Liselund.

Oplev fornemme herrer med høje hatte og kvinder i elegante kjoler spadsere langs den romantiske haves snoede stier. Der er en ægte, fortryllende stemning på Liselund. Det er der også i Jane Austens dragende fortællinger. Den 20. august er der lagt op til en dag i den populære engelske forfatters navn, når hendes fortællinger smelter sammen med Antoine og Lisa de la Calmettes skønne omgivelser på Møn.

I løbet af dagen vil der være fyldt med spændende arrangementer og oplevelser. Rundt omkring i den romantiske haves drømmende univers er der plads til fordybelse. Udvalgte stemningsskabende passager fra forfatterens værker fylder havens rum sammen med levende musik, spændende foredrag, duften fra den dampende te, lækre scones og meget meget mere.

Til arrangementet kan du også opleve et foredrag ved Mikkel-Venborg-Pedersen om tidens mode.

I haven er der dækket op til ’afternoon tea’ fra A.C. Perchs med scones, som det hører sig til ved et sådan engelskinspireret eftermiddagsarrangement.

Praktisk information

Sted: Liselund Lystslot, Borre, Møn
Tid: August 2024

Det anbefales at købe billetter i god tid, da der er tradition for, at det begrænsede antal hurtigt bliver udsolgt.