Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Kom med på en rundvisning og blive klogere på Danmarks flåde fra 1500-tallet og frem til i dag

Krig til søs - Danmarks flåde

Dyk ned i dansk flådehistorie på vores nye rundvisning og bliv klogere på både pirater og krigssejlere.

Danmarks flåde har forsvaret vores grænser helt tilbage til 1400-tallet. Men det er ikke kun i de danske farvande, flådens skibe er på mission. Det er de også på verdenshavene, hvor danske krigsskibe både deltager i kampen mod pirater og sikrer frie søveje for handelsskibe fra hele verden.

De dygtige rundvisere tager jer med på en tur gennem dansk flådehistorie. Her I får fortællinger om, hvordan Danmark får en samlet flåde under kongen, og om matrosens hverdag i 1700-tallet - en dagligdag der bød på hårdt, fysisk arbejde og flæsk med ærter.

Hør mere om, hvordan det var at være en del af mandskabet, sove på kanondækket, og hvorfor det var almindeligt at få myggelarver mellem tænderne.

På rundvisningen får I også forklaringen på, hvordan hængekøjer var med til at redde liv under søslag, og hvordan et skib skal manøvreres for at kunne affyre en bredside af kanonild mod en fjende.

Vi kommer gennem Danmarks storhedstid som flådenation og ser også nærmere på ét af de dramatiske slag mod briterne under Napoleonskrigene. Det førte til, at briterne sejlede afsted med de danske krigsskibe i et imponerende optog, der nåede helt fra Helsingør og op til Kullen.

Få også historien de mange danske søfolk, der kæmper uden for Danmarks grænser under 2. Verdenskrig, da vi var besat af Tyskland.

Varighed: 1 time

Antal: Max 30 personer

Pris:
Inden for alm. åbningstid: DKK 950 plus entré
Uden for alm. åbningstid: DKK 1.500 plus entré

OBS: Rundvisninger skal bookes med min. 7 dages varsel.

Mail: krigsmuseet@natmus.dk

Tlf.: 41 20 60 80