Book rundvisninger på Krigsmuseet
OBS: Grundet det nuværende COVID-19 forsamlingsforbud må grupperne pt max være på 9 personer.
Ellers har I som gruppe på Krigsmuseet normalt mulighed for at booke en skræddersyet rundvisning for op til 30 personer. Læs mere om de forskellige muligheder herunder.
Hvis I kommer en større gruppe over ti personer og vil se museet på egen hånd, anbefaler vi, at I booker tid på forhånd. Så er I sikre på, der er plads, samt at I og de øvrige gæster får den bedste museumsoplevelse.
Mail: krigsmuseet@natmus.dk
Tlf.: 41 20 60 80
Krigsmuseet – en introduktion
Tag med på en rejse gennem Krigsmuseets højdepunkter, og kom helt tæt på Danmarks krige de sidste 500 år – bl.a. et itusprængt Eagle IV-køretøj fra Afghanistan og en granat fra Københavns bombardement.
Den Fjerne Krig
Mærk stemningen i en dansk soldaterlejr i Afghanistan. Rundvisningen giver dig mulighed for at opleve krigen set gennem udsendte danske soldaters øjne. Udstillingen er bygget op af autentiske genstande hentet hjem fra Afghanistan.
Københavns krigshavn
Tag med på en rundvisning rundt i Christian 4.s gamle krigshavn, som Kongen lod opføre for at nedkæmpe den svenske arvefjende. På rundvisningen skal du høre om de mange krige, vi udkæmpede mod vores svenske nabo i 1600- og 1700-tallet.
Danmarks Krige
Book en rundvisning og tag med på en spændende tur gennem Danmarks krige fra år 1500 til i dag. En engageret og dygtig rundviser fortæller om velkendte krige som Første og Anden Verdenskrig, men også om mindre kendte krige som Tyttebærkrigen i 1788.
Danmarks Flåde
Bestil en rundvisning i vores udstilling Danmarks Flåde, og hør om livet til søs i krig og fred fra flådens oprettelse i begyndelsen af 1500-tallet til i dag. Du hører både om berømte søslag, søkrigstaktik og barske afstraffelsesmetoder.
Rundvisning i Hangar 46
Besøg Hangar 46 på Flyvestation Værløse; et magasin med tungt militært udstyr fra 1950 og frem. Her kan du komme helt tæt på en Leopard-kampvogn, pansrede mandskabsvogne, Nike-missiler, haubitser, jeeps og Nimbus-motorcykler.