Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
I juli er der sjove sommeraktiviteter for hele familien på Krigsmuseet

Nye sommeraktiviteter for hele familien

Tag børnene og bedsteforældrene med på Krigsmuseet i sommerferien – her er aktiviteter for store og små, ung og gammel.

Prøv vores fjernestyrede både. Kan I sejle uden om bøjerne uden at synke båden?

Skyd med bue og pil og find ud af, hvem der kan ramme målskiven og få flest point.

I kan også prøve at kaste med en øvelseshåndgranat og se hvem af jer, der har det mest præcise kast.

Er I mere til teamarbejde, kan I hjælpe hinanden med at lade en kanon. I kan også vinde præmier som årskort og et modelskib, hvis I gennemfører ’Familie- eller Fessorquizzen’

Tag med på vores rundvisninger, hvor du bliver introduceret til Krigsmuseets udstillinger. Det er kl. 11 (på engelsk) og kl. 13 (på dansk).

Eller besøg selv vores udstillinger og bliv inspireret til at tegne vores rustninger og sværd eller andre af vores spændende genstande. I vores tegneområde er der også skabeloner af krigsskibe og kampvogne, I kan farvelægge.

Hvornår: 1-31. juli fra 10-17
Kl. 10.30-13.00 er det muligt at sejle med fjernstyrede både

Kl. 11.00 rundvisning (på engelsk) og kl. 13.00 (dansk), der introducerer til Krigsmuseets udstillinger

Entre: Voksne 80 DKK | Voksne ifølge med et barn 70 DKK. Børn under 18 år er gratis. Alle aktiviteter er inkluderet i entrebilletten undtagen ’Familie- og Fessorquizzen’, der koster 25 DKK pr stk.