Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
På vores rundvisning i oktober kan du blive klogere på 500 års dansk krigshistorie

Dyk ned i 500 års dansk krigshistorie

De seneste 20 år har Danmarks rolle som krigsførende nation fyldt i den offentlige debat. Men er Danmarks krigsengagement egentlig noget nyt? Danmarkshistorien er fyldt med krige, både store og små. Krige som har været med til at forme og gøre Danmark til det land, det er i dag.

Tag med på en tur gennem 500 års dansk krigshistorie.

Her hører du blandt andet historierne om Christian 4.s nederlag, og hans søns sejr, da han bliver kronet som Danmarks første enevældige konge.

Du finder ud af, hvorfor Kong Frederik 6. må afstå alle skibene i den store, danske flåde til England. Og hvordan Danmark klare sig gennem to verdenskrige.

Rundvisningen kommer også en tur igennem Den Kolde Krig, hvor der både kæmpes med indre og ydre fjender og frem til Danmark som krigsførende nation i dag.

Rundvisningen tager udgangspunkt i museets udstilling ’Danmarks Krige’, og undervejs kommer vi til at møde menneskeskæbner og begivenheder, som bringer os helt tæt på historiens gang.


Dato: 27. oktober kl. 17.00
Varighed: 1 time
Antal: Max 19 personer
Pris: Voksen DKK 95. Barn DKK 45.

Billetten giver også adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger samme dag.