1 af 4

Skat eller skrot?

Fantastiske fund fra fortiden og skøre historier om skrot. Årets danefæudstilling i Kongernes Jelling åbner den 27. januar og i år er der fokus på de flotte genstande, men også på alt det skrot detektorfolket finder.

Quiz: Har du styr på dine danefæ?

Danefæ

Der er gratis adgang hele året og her fortæller vi blandt andet om den lille legetøjspistol, der dukkede op på samme mark som et sjældent krucifiks, den lille legetøjsjeep, som dukkede op samme sted, som den buttede romerske maske eller Nokia 3310’eren, der blev gravet op umiddelbart før et smukt vedhæng af guld dukkede op.

I udstillingen kan du også opleve Danmarks ældste møntskat, som blev fundet på Fyn. Sværd og økser fra bronzealderen. Amuletter med indskrifter, der skulle værne mod eller helbrede sygdom. En guldring, som sandsynligvis har været en trolovelsesring. Og mange andre fund, som er dukket op over hele landet.

LummerMontren

Der er også blevet plads til en helt særlig montre. Når du tager de tunge røde velourgardiner til side, kan du som gæst få lov til at kigge på en af metalskrot-klassikerne - 18 flotte kondomæsker af metal. Vi kalder det ”LummerMontren”.

Kort om danefæ

Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi. Danefæ kan være genstande fra Oldtiden, Vikingetiden, Middelalderen eller Renæssancen.

Læs mere om danefæ her

Del denne side