Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kongernes Jelling fejrer dronningen

Kongernes Jelling fejrer dronningen

Den hæklede kongerække

Den hæklede kongerække
Christine Sørensen

Dronningens nytårstale i 2017 blev startskuddet til Christine Sørensens umiddelbart unyttige projekt med at hækle hele den danske kongerække. På den måde ville hun levendegøre fortællingerne om de danske konger og dronninger på sin instagramprofil: @den_haeklede_kongeraekke. Ordene om at gøre noget unyttigt og noget farverigt vækkede genklang hos Christine. Hendes erfaring med at hækle var på dette tidspunkt lig nul, men dét og en tiltagende krampe i fingrene skulle ikke stoppe Christine i at hækle alle 53 regenter. Christine vil gerne inspirere andre til at give sig i kast med at lære Danmarkshistorien bedre at kende gennem håndværk. Med udstillingen af den hæklede kongerække på Kongernes Jelling og projektet ”Danmark hækler Margrethe” i anledningen af Margrethes 50 års regentjubilæum er de første frø sået. Det er måske ikke så unyttigt endda.

Udstillingen er åben resten af 2022.

Danmark hækler Margrethe

Den 14. januar 2022 igangsatte Kongernes Jelling i samarbejde med Christine, som har hæklet hele kongerækken, projekt: ”Danmark hækler Margrethe”. Præcis 50 år efter at Margrethe i 1972 blev udråbt som Dronning af Danmark. Projektet er en hyldest til Dronning Margrethe II i anledning af hendes 50 års regentjubilæum. Tilslutningen til projektet har været overvældende, og i udstillingen du se de mere end 150 fantastiske dronninger, som Kongernes Jelling har modtaget. Sammen skaber de en fortælling om dronningens liv, og hvilke minder hun har skabt sammen med den danske befolkning gennem tiden. God fornøjelse!

Vil du selv prøve at hækle Margrethe, er opskriften her

Udstillingen er åben resten af 2022.