Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Sommer i Kongernes Jelling

Sommer i Kongernes Jelling

Som sædvanlig tilbyder Kongernes Jelling et bredt udvalg af aktiviteter i skolenes sommerferie. Fra skoleferien starter 26. juni til den slutter 8. august, har vi dagligt (også i weekender) flere forskellige rundvisninger at vælge imellem. Derudover har vi en ganske særlig rundvisning om aftenen alle onsdage, hvor museet holder længe åbent.

Sommer i Kongernes Jelling

Rejsen til Valhal kl. 10.30

Er du mon lige så stærk som Thor? Eller er du snu som Loke?

Rejsen til Valhal er en tidsrejse for hele familien, som finder sted midt mellem høje og runesten.

På rejsen fortæller vi om de nordiske guder, vikingekongerne i Jelling og deres runesten. Undervejs bliver I udfordret i gudernes styrkeprøver, så husk at klæde jer på efter vejret!

Varighed: 45 minutter

Pris: 75 kr. fra 3 år

Antal: 25

Sommer i Kongernes Jelling

Vikingekongernes Jelling kl. 14.30

På vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade fortæller vi om kongerne Gorm og Harald og deres imponerende bygningsværker og om Danmarks tilblivelse og overgangen til kristendommen. Vores guider sørger for at både børn, unge og ældre får en spændende oplevelse sammen ude mellem sten og høje.

Varighed: 45 minutter

Pris: 75 kr. fra 10 år

Antal: 25

Sommer i Kongernes Jelling

Jagten på kong Gorm, onsdage kl. 19.30

Hør om Danmarks første konge Gorm den Gamle og jagten på hans gravkammer i Jelling.

I TV2s Badehotellet spørger de: Er der noget nyt fra Jelling? Denne aften får du svaret på det spørgsmål, når du får historien om de kæmpe udgravninger, der for 80 års siden fortalte nyt fra Jelling. For hvad fandt man og hvad fortæller det os i dag? Oveni får du historier om 1000 år gamle skarnbasser, millioner af tørv og store sten, der danner spidsen af et skib.

Vi starter på museet fra 19.30 med et lille glas af Gorms Mjød og begiver os ud i aftensolen mellem kl. 20 og 21.

Varighed: 90 minutter

Pris: 100 kr.

Antal: 25