Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Arrangementer

 

 

FÅ RABAT

Sikre din plads til alle tre foredrag og få rabat.

Brug rabatkoden: FRØSLEV300

 

VILDE EVENTYR

Der er intet foruroligende for Danmark – Danmark mellem stormagterne op mod 9. april 1940

Med Steen Andersen

Med Steen Andersen

Onsdag den 10. april kl. 19-21

Pris: 130 kr. inkl. kaffe

Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 er en af de mest traumatiske begivenheder i Danmarkshistorien. I vinteren 1940 troede de fleste danskere, at truslen kom fra syd. Besættelsen cementerede, at Tyskland var arvefjenden og det blev kun understreget i løbet af ’de fem forbandede år’. Få timer efter den næsten kampløse overgivelse begyndte diskussionen om ansvaret for begivenhederne den 9. april. Et uomgængeligt aspekt i denne diskussion har været de advarsler regeringen fik i de første dage i april 1940.

Dette foredrag vil stille skarpt på regeringens trusselsopfattelse. Hvordan udviklede trusselsopfattelsen sig over tid efter udbruddet af krigen i september 1939? Efter Vinterkrigens udbrud rykkede Norden ind i stormagternes skudfelt.

Steen Andersen er forfatteren bag bogen ”Der er intet foruroligende for Danmark”, der belyser, at Storbritanniens politik med god grund blev opfattet som en trussel mod Danmarks suverænitet. Det var briternes plan at sende en stor flåde ind i dansk farvand i foråret 1940 for åbne en ny front og inddrage de skandinaviske lande i krigen.

Foredraget handler om, at det blev et spørgsmål om liv og død for Danmark at kunne fortsætte handlen over Nordsøen mellem kontrabandelister, miner og tyske ubåde. Dette blev en altopslugende diplomatisk kamp for Danmark, som prøvede at sikre landets politiske og økonomiske selvstændighed. Faren lå i, at Vestmagterne fik provokeret Hitler til at begynde en aktion mod Skandinavien, som kunne rive Danmark med. Truslen om en tysk besættelse blev opfattet som sekundær og blev først konkret i begyndelsen af april 1940.

Store nazister søgte tilflugt ved Danmarks grænse

Med Hans Christian Davidsen

Med Hans Christian Davidsen

Onsdag den 15. maj kl. 19-21

Pris: 130 kr. inkl. kaffe

Flensborg var i 21 dage Nazi-Tysklands hovedstad. Efter at Hitler havde begået selvmord i Berlin, drog hans afløser, Karl Dönitz, til Flensborg, hvor han og den sidste regering fortsatte helt frem til den 23. maj 1945.

Hans Christian Davidsen er forfatter og kulturredaktør på Flensborg Avis. Han har skrevet bogen Nazisternes sidste tilflugt med undertitlen Maj 1945 i Flensborg - mellem ofre og gerningsmænd.

Foredraget handler om de 2000-3000 nazisterne, der i krigens sidste dage flygtede til Flensborg, hvor nazisterne havde deres sidste lomme. Her lykkedes det mange af de helt store forbrydere at gemme sig, få nye identiteter eller starte på en frisk i fine stillinger. Henrich Himmler gemte sig her, Auschwitz-kommanden Rudolf Höß ligeså, og den berygtede nazi-læge Werner Heyde, der slog 100.000 handicappede mennesker ihjel, boede i Flensborg under dæknavnet Dr. Sawade helt frem til 1959.

De sidste tre spidser, rustningsminister Albert Speer, hærchef Alfred Jodl og storadmiral Karl Dönitz blev den 23. maj 1945 af briterne arresteret på Flensborgs politigård, den tidligere Gestapo-central, under tilstedeværelse af verdenspressen.