Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Haver og landskab

Besøg haverne

Havevandringer med museets gartnere, besøg havelauget i arbejde eller kom til gamle sorters dag - masser af tilbud for de haveglade på Frilandsmuseet. Se tidspunkter i aktivitetsprogrammet

Historiske haver og landskaber
Historiske haver og landskaber

Historiske haver og landskaber

På Frilandsmuseet er der ca. 20 historiske haver, som passer til det hus de ligger ved. De viser skik og brug i danske landbohaver fra ca. 1800 til 1950.

Se haverne i menuen til højre.

Frilandsmuseets landskaber er formet, så de passer til husene. På Fyn og Sjælland med øer boede de fleste i landsbyer. Husene lå tæt og trygt med marker, enge og moser udenom.

I det mere åbne vestjyske landskab og på øer som Bornholm og Læsø var enkeltgårde mere almindelige, og der kunne være langt til de nærmeste naboer.

I den sydlige del af Frilandsmuseet nærmest hovedindgangen, går man i et landsbymiljø med tæt bebyggelse som det var almindeligt mange steder i Østdanmark, mens landskabet åbner sig op ved de vestjyske og sønderjyske gårde i den nordlige del af museet mod Brede.

I Stationsbyen ligger den lille, moderne by samlet langs en bygade tæt på stationen.