Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Knipleskolen fra Nørre Sejerslev
Frilandsmuseets knipleskole fra Nørre Sejerslev set fra bagsiden som vender mod syd.

Knipleskole fra Nørre Sejerslev, Sønderjylland

Fine, spindelsvævstynde kniplinger er et af de kendteste husflidsprodukter fra egnen omkring Tønder.

I huset fra Nørre Sejerslev førte konen i en årrække en knipleskole, hvor egnens småpiger, især fra mere beskedne hjem, lærte at kniple for at skaffe sig en indtægt.

Det ligger over for den store gård fra Sønder Sejerslev. Huset er en slags miniaturemodel af den store gård, og de deler områdets bygningsmæssige fællestræk:

En hovedlænge i grundmur med stald i den ene ende og bolig i den anden ende. Hovedindgangen markeres med en trekantet gavlkvist over døren.

Erhvervet 1965. Åbnet 1972.

Husets historie

Husets historie
Husets kniplestue. Kniplepigerne sad med kniplebrættet på skødet.
Husets historie
Kuglerne forstærkede lyset fra lyseholdernes kærter

Huset er indrettet som i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor kniplingsindustrien i virkeligheden var på retur på grund af konkurrencen fra maskinfremstillede kniplinger og blonder.

Kniplingernes storhedstid var i 1700-tallet og til op i midten af 1800-tallet. Kniplingsarbejdet blev kommisioneret ud til kniplerskerne af mellemhandlere, som leverede mønstre og materialer.

De betalte kniplingspiger og -koner meget beskedne summer for det fine arbejde, og tjente en del på avancen ved videresalg af de færdige kniplinger til købmænd og manufakturhandlere.

En kone, der var dygtig til sit håndværk, kunne tjene lidt ekstra på at oplære egnens småpiger i kniplingskunsten. Til 1885 underviste huskone Lene Jørgensen i dette hus. I 1885 lukkede hun skolen og gik på aftægt i huset, hvor hun boede til sin død.

Arbejdet kunne være hårdt for fysikken. Man sad bøjet mange timer og kniplingsbrættet, og lyset var efter vor tids stanarder uskarpt og dårligt. For at udnytte tællepråse og kærter til det yderste, forstærkede man lyset ved genskin fra vandfyldte kugler, ophængt i rummet.

Men øjnene kunne efter nogle år i faget godt begynde at tage skade. Mange kniplingspiger blev tidligt dårligt seende.

Bygningen

Bygningen
Indgangdøren med områdets karakteristiske gavlkvist. Låge ind til høloftet
Bygningen
Dagligstuen med klare blå alkovelåger

Huset er opført en gang i 1700-tallet, hvor grundmur var begyndt at bide sig fast som egnens traditionelle byggemåde.

Husets rammer er udnyttet til det yderste, og det rummer to lejligheder. Den største indeholder køkken, dagligstue med sovepladser, en større kniplestue og et kammer, som anvendtes til opbevaring i skabe og kister.

Bag lejligheden og den lille stald, som har plads til en enkelt ko med kalv, et par grise og nogle høns, ligger aftægtslejligheden, som består af en stue med sidde- og sovepladser, og et lille køkken og forrådsskab.

Husmandens jordtilliggende var ikke større, end at landbruget kunne klares ene mand, og den beskedne høst har sagtens kunnet rummes på husets lille loft.