Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Gården fra Pebringe
Den store firlængede gård er fra Pebringe i Karise sogn, Faxe herred.

Gård fra Pebringe

Pebringegården er en af museets største og skæveste. Den blev omhyggeligt målt op og genskabt med de skader og sætningsspor, som også gårdens sidste år som ødegård havde givet den.

Gården er en smuk illustration af, hvor levende en konstruktion bindingsværk er. Trærammen sætter sig og følger tidens og grundens kurver, mens vægge og tage følger med, fordi de jævnligt repareres eller skiftes ud.

Erhvervet 1938. 

Gårdens historie
Gården på hjemstedet, 1927.
Gårdens historie
Dragterne udstillet på Pebringegården er fra egnen, og viser tiden o. 1800-1830.

Gårdens historie

Pebringegårdens historie går mere end 2000 år tilbage i tiden. Da den blev taget hjem til Frilandsmuseet, fandt man ved arkæologiske undersøgelser spor af bygninger fra jernalder og middelalder under gården.

Den lå lidt nordvest for Karise i et område, der tidligt blev bebygget og beboet. En og samme slægt beboede gården fra begyndelsen af 1700-tallet til Frilandsmuseets overtagelse i 1938.

I 1719 var Jens Mortensen fæster på gården. Han var født i 1681, og gift med Anne Jensdatter. Hun døde, og han giftede sig med hendes søster Sidsel i 1729.

Deres datter Else giftede sig i 1752 med Clemmen Pedersen, og parret overtog fæstet. Da Clemmen døde i 1796 overgik gården til deres søn Niels Clemmensen, som var blevet gift med Karen Nielsdatter i 1788.

Deres datter Sidse overtog gården sammen med sin mand, Jens Larsen omkring 1820, og deres søn Clemmen Jensen overtog den i 1871 som arvefæster sammen med sin kone, Maren

Gården blev først solgt til selveje i 1928, da Hans Jensen for en pris af 35.000 kr købte den efter at have skiftet boet efter sin afdøde moderen Maren med sine søskende.

Gården er indrettet svarende til tiden 1810 - 1840.

Bygningen
Dagligstuen er indrettet efter sjællandsk bondeskik med langbord og sengesteder.
Bygningen
Tavlene er lavet af lerklining på grenflet
Bygningen
Gårdens vægge er kalkede hvide over stok og sten. Bindingsværket er næsten elastisk

Bygningen

Bygningen er som det er almindeligt på Sjælland, bygget af bindingsværk i en moderat kvalitet, med store tavl. De er lerklinede på fletværk. Væggene er kalkede på både tavl og bindingsværk - over stok og sten, som det kaldes.

Gården har taggavle af tjærede brædder, men døre og vinduer er malet brune. Gårdens udlænger er inddelt som man gjorde i områder, hvor kornproduktionen stod stærkest. Hver korntype har eller har haft et separat laderum med logulv til tærskning.

På Sjælland, hvor der i perioder skulle leveres meget hoveriarbejde til godserne, havde man mange heste. De var små efter nutidens standarder, og der skulle derfor flere til. Hestestalden har plads til 4-6 heste.

Gårdens stalde udgør en stor del af bygningsmassen: Fårehus, stort hønsehus, kostald, hestestald samt foder-eller skærelo, hvor man skar eller hakkede vinterfoder til dyrene.

Gården er bygget om, og der er bygget til i flere omgange, men den nuværende skikkelse er fra 1700-tallet og frem. I århundrederne ca. 1200 - 1500 var gården mindre og T-formet, og væggene bygget af store, vandrette planker, buller.