Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Teater: Tvillingerne Anton og Arnold

Teater: Tvillingerne Anton og Arnold

Har du mødt tvillingerne Anton og Arnold? Ellers var det måske på høje tid at stifte bekendtskab med et par af Ole Lund Kirkegaards mest finurlige børn og komme med på eventyr, når de to børn får gode ideer.

Da de to by-bavianer fra København flytter ind på museet, kommer der rav i andedammen og nyt liv i os ”bonde-oste”. For tvillingerne vender alt på hovedet med deres opfindsomhed og narrestreger. Midt i alle løjerne viser det sig, at de har et godt hjerte. En forestilling med gags, musik og leg for alle, skabt af instruktør Peter Langdal og kendte skuespillere fra film og teater.

Frilandsmuseet tilbyder en oplevelse udover selve forestillingen, der i øvrigt varer 40 minutter: Det er en ekstradimension med kreative indslag for skoleklasser, der er friske på at bevæge sig gennem en labyrint, selv fortælle historier og male på sådan et plankeværk som Ole Lund Kirkegaards rødder også har gjort det.
Det er undervisning med vægt på fantasi, bevægelse og kreativitet, hvor børn kan være børn i egen ret.

Hvornår kan man komme i teatret og på tur i labyrinten?

  • Alle hverdage fra den 14. til den 25. september og fra den 5. til den 9. oktober.
  • Hvem kan komme med på eventyr? Elever fra 3. til 6. klasse. Undervisningen varer 1 time ud over forestillingen på 40 minutter.
  • Hvor skal vi mødes? På Højskolevej 17, 2800 Lyngby. Lige ved Teatersalen på Frilandsmuseet!
  • Hvad tid skal man være der? Klokken 10 eller klokken 11.
  • Koster det noget? Ja – 200 kr. for en HEL klasse.

Bestilling foregår efter først til mølle princippet:

Kontakt: Frilandsmuseets undervisningsafdeling mail: uvfri@natmusmuseet dk

Bestilling: https://billet.natmus.dk/rundvisninger/tvillingerne-anton-og-arnold