Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Oktoberfest

Oktoberfest

02.10.2021
kl. 11.30 til 19.30

Frilandsmuseets ølbryggere har haft gang i kedlerne igen i år og vi inviterer derfor alle med, når vi afholder Oktoberfest med hjemmebryggede øl og stegt flæsk d. 2. oktober fra 11.30-19.30.

Øllene er brygget på gammeldags manér og udvalgte råvarer er håndplukket i Frilandsmuseets egne haver. Der vil blive serveret følgende slags øl:

  • Porse
  • Solbær/enebær porter
  • En ægte Sevje (med birkesaft, mjødurt og røllike)
  • Bonderøv Pale Ale
  • Timianøl

Ændringer i udvalget kan forekomme. Ændringer i udvalget kan forekomme. Disse øl serveres, så længe der er øl på tønden, da der er begrænsede mængder. Vi serverer dog også Krenkerup øl, så der vil være øl på hanerne hele aftenen.

Oktoberfesten vil foregå i et hyggeligt telt ved gården fra Ostenfeld, hvor det også vil være muligt at købe stegt flæsk med ristede kartofler og persillecreme. Derudover vil der være musik og hyggelige rammer blandt de gamle bygninger, så stemningen er helt i top og vi håber, at I vil være med til at drikke øl og hygge med os på Frilandsmuseet.

  • Arrangementet vil foregå udendørs, så husk varmt tøj
  • Museet har åbent kl. 10.00-20.00
  • Ølsmagning vil foregå i gården ved Ostenfeld kl. 11:30-19:30