Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Kom tæt på danskernes hverdag under besættelsen

Danmark under 2. Verdenskrig

For grundskolen: 4.-6. klasse

Fra 9. april 1940 til 4. maj 1945. Fem lange år tog besættelsen af Danmark. Manges liv blev påvirket, og danskerne måtte vælge, om de ville samarbejde med besættelsesmagten, gå til modstand eller blot fortsætte som om, intet var hændt.

Med udgangspunkt i den kronologiske udstilling og historiske personer undersøger vi besættelsen sammen med eleverne.

Vi dykker ned i hverdagen med rationering og mørklægning, men også i hvem modstandsbevægelsen var, hvilken form for modstand de udførte og jødeaktionen i 1943, inden vi afslutter ved befrielsen.

Kompetenceområder:

  • Dansk: Kommunikation
  • Historie: Historiebrug, kronologi og sammenhæng

Kanonpunkter:

  • Augustoprøret og jødeaktionen 1943

Læringsmål:

  • Eleverne opnår kronologisk overblik over besættelsen af Danmark.
  • Eleverne opnår indsigt i hverdagen under besættelsen.
  • Eleverne kan forholde sig til de valg, Danmark og befolkningen stod overfor under besættelsen.

Book forløbet ved at skrive en mail til frihedsmuseet@natmus.dk Eller ring på 41 20 60 80

Praktisk om forløbet

Målgruppe: 4.-6. klasse

Varighed: 1 time

Fag: Dansk og historie

Max antal: 30 elever.

Pris: 600 kr.